Lærerig idrætsundervisning kræver forberedelse

Kære læser

Idræt i Folkeskolen er ikke et aktivitetsfag, men et lærings- og dannelsesfag på lige fod med alle andre fag i Folkeskolen. Vi går i skole for at lære noget, og ikke bare lave aktiviteter, som mange fejlagtigt tror, er gældende i idrætstimerne.

I Idræt arbejder vi efter målsætninger som er beskrevet i fagets CKF (centrale kundskabs og færdighedsområder):

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling.

Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Dernæst arbejdes der indenfor 3 parametre:

Kroppen og dens muligheder:

Idrættens værdier

Idrættens kultur

Der er trinmål inden for hvert af disse parametre for 2., 5., 7., 9. og 10. klassetrin.

Lad os se nærmere på slutmålene for Kroppen og dens muligheder på 7. klassetrin:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

· anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast

· mestre koordineringen af kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

· vurdere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre

· organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter

· anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol i redskabsgymnastik

· tage medansvar ved modtagning

· anvende tekniske færdigheder i forskellige spil

· forstå og anvende taktiske handlemåder og regler i forskellige idrætslige spil

· anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse

· skabe og udføre egne og andres danse og koreografier

· anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner

· kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling

· udarbejde enkle opvarmningsforløb

· kende til grundtræningselementerne: udholdenhed, bevægelighed, styrke, koordination og kondition

· kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning

planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn

Idrætslæreren udarbejder en årsplan ud fra ovenstående trinmål. Lad os se nærmere på trinmålet:

Organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter:

Idrætslæreren har i fællesskab med sin 6. klasse besluttet, at de skal lave forskellige legeaktiviteter i frikvartererne for 2. klasserne på skolen. Derfor har de et forløb med forskellige lege, som er lette at igangsætte udendørs. Men idrætslæreren vil også gerne udfordre sine elever, så han/hun vil også gerne have, at der arbejdes med at 6. klasserne laver deres egne lege og spil, som også skal præsenteres for 2. klasserne.

Målene for denne periode er altså:

• At arbejde med lege og spil, som nemt kan igangsættes udendørs for en bestemt målgruppe.
• At arbejde kreativt med at lave sine egne lege og spil.

Legene skal skriftliggøres, så idrætslæreren giver eleverne lektier for, eller samarbejder med dansklærerne om at skriftliggøre legene i dansktimerne.

Hvad skal idrætslæreren så planlægge, organisere, og efterbehandle i denne periode. Det der også kaldes forberedelse:

Planlægning: Finde forskellige lege som er lette at igangsætte og undervise i for elever i 6 klasse. Lave aftaler med lærerne i 2 klasse, om et legeforløb i frikvartererne. Lave aftaler med dansklærerne i 6 klasse om at skriftliggøre deres egne lege og spil. Indsamle viden om didaktiske forløb i at lave egne spil og lege i skolen.

Organisering: Evt. Et forløb over 2x6 lektioner. Eleverne arbejder i grupper hvor de i fællesskab finder på lege. De har en kontaktgruppe og disse afprøver og kommer med idéer og kritik til, hvordan legene evt. kan forbedres. Idrætslæreren har samme funktion i perioden.

Efterbehandling: Enkelte grupper kan have store samarbejdsproblemer. Dette må idrætslærerne have en idé om hvordan de evt. kan omorganiseres. Hvordan nedskrives legene overskueligt, så dette kan læses af andre. Hvordan hjælpes gruppe 3, som ikke kan finde på en leg. Efterbehandlingen kan være lang, da forberedelsen af afhængig af de elever som læreren underviser.

Som du kan se, kære læser, skal der altså forberedelse til, for at gennemføre en god og lærerig idrætsundervisning. Det er den uddannede idrætslærer som er bedst til dette. Og nu kan vi så forstå, at det er den evt. ikke uddannede idrætslærer, som skal have mest forberedelse til faget, selv om han/hun nogle gange kan forfalde til at gøre faget til et aktivitetsfag, fordi han/hun selvfølgelig ikke mestrer de samme didaktiske færdigheder som en uddannet idrætslærer. Det giver simpelthen ikke mening, og vil gøre faget til et fag, som ingen vil undervise i. Vi ser med stor bekymring på denne udvikling i Dansk Idrætslærerforening, og det er ikke en udvikling vi kan bakke op om. Kvalitet frem for kvantitet, tak.

Dansk Idrætslærerforening:

Trine Lausen Lund, Brian Rasmussen, Anders Sindberg, Jane Overgaard og Vibeke Krog Rattenborg