Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Lærerens første skoledag bør være i skolen

Læreruddannelsen ruster ikke lærerne til den virkelighed, der møder dem. De nyuddannede lærere knækker nakken og mister den gejst, de var gennemsyret af, da de modtog deres eksamensbevis. Løsningen er en mere praksisorienteret læreruddannelse, hvor de studerende fra dag 1 er tilknyttet en skole.

Maria Roneklindt
Maria Roneklindt Engelskrådgiver
Start debatten
5. februar 2018, kl. 10:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: flickr.com/amenclinicsphotos ac

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Maria Roneklindt er Folkeskolens engelskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: roneklindt@gmail.com

Det er tirsdag eftermiddag på kontoret. Jeg har en enkelt forberedelsestime over frokost, og min nyuddannede kollega sidder ved skrivebordet overfor. Hun har også forberedelse, men hun forbereder ikke. I stedet sidder hun med hovedet i hænderne og stirrer tungt og formålsløst ud i luften. Jeg bryder tavsheden med et spørgsmål: ”Har du altid vidst, at du ville være lærer?”

Hun kigger op: ”Ja, det har jeg”, svarer hun, ”lige indtil jeg blev det.”

Hver sjette nyuddannet lærer dropper folkeskolen inden for det første år

De nyuddannede lærere kommer topmotiverede ud på skolerne, klar til at give den gas og gøre en forskel. De brænder for deres fag og deres lærergerning, og mange af dem oser af selvtillid. Ofte ser jeg bare, at der kun går et par måneder, før denne gnist er slukket i deres øjne. Den virkelighed, de kommer ud til, ligner slet ikke den virkelighed, de er blevet præsenteret for på læreruddannelsen. Faktum er, at hver sjette nyuddannet lærer dropper folkeskolen inden det første år. Praksischok vil nogle kalde det, men for folkeskolen er det et kæmpe tab.

Læreruddannelsen: Masser af teori, men alt for lidt praksis

På læreruddannelsen undervises de studerende i bl.a. pædagogik, didaktik og psykologi. Masser af teori og analyse af teori. Men det er ikke teorien, du trækker på, når Julie låser sig inde på toilettet for at undgå at lave national test, når Kira græder over sin døde kanin, eller når du modtager en forældreklage, fordi du bad ordblinde Nikolaj om at læse højt i klassen. Du trækker derimod på din praksiserfaring, og dén har du ikke efter 18 ugers praktik med kun halvdelen af de undervisningslektioner, du har som uddannet lærer.

Nytænk læreruddannelsen og hjælp de nyuddannede med at blive

De lærerstuderende burde være tilknyttet en skole hele vejen igennem uddannelsen. Ikke kun en enkelt dag om ugen i nogle perioder, men flere hele dage om ugen og naturligvis med en vejleder på sidelinjen. Utopi og naiv drømmetænkning? Nej, for det var stort set sådan, jeg selv tog læreruddannelsen i sin tid, da jeg læste til lærer i Holbæk. Sådan undgik jeg at knække nakken, da jeg startede som nyuddannet lærer i 2008, og selvom meget er sket siden, så er jeg sikker på, at en mere praksisorienteret læreruddannelse ville have afstedkommet et andet svar fra min nyuddannede kollega den tirsdag eftermiddag på kontoret.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lærerens første skoledag bør være i skolen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS