Lad de sidste blive de første

»Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal deres løn, men sådan at du begynder med de sidste og ender med de første. Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar«. Mattæus, 20.

Jeg forstår ikke, hvorfor der er forskel på lærerlønninger. Jeg har været længe nok i faget til at fornemme, at liberalismens »selvinteressetankegang« er på vej ind i folkeskolen - en tankegang baseret på veltalenhed, individuelle aftaler med en følgende vilkårlighed og uretfærdighed.

Aflønningen af folkeskolens lærere bør afspejle princippet om »lige løn for lige arbejde« - hvad er grunden til, at to medarbejdere aflønnes forskelligt, hvis den ene er nyuddannet og den anden erfaren. Jeg mener ikke, at nogle aflønnes for højt, alle får for lidt - nogle meget for lidt.

Efter min mening skal størrelsen på lønnen alene afspejle tidsforbruget. Afspejler den faktorer, der er baseret på anciennitet, er vi ovre i noget vilkårligt (er yngst altid ringest?). »Anciennitetstankegangen« rummer samme uretfærdighed som »selvinteressetankegangen«.

Er en stand ramt af indre modsætninger, kan konsekvensen blive splid - en splid, som kan udnyttes til at presse hele gruppen. En anden risiko er, at lærernes fokus flyttes fra det pædagogiske felt imod andre ting.

Lærerarbejdet skal vurderes højere. Respekt om et arbejde er i væsentlig grad funderet i aflønningen og vice versa. Mit håb er, at faget vil blive mere respekteret. Ligeså håber jeg, at der vil ske en opjustering af respekten for de yngre læreres daglige arbejde.