Kvalitetsrapporter fører til mindre kvalitet

Folkeskolen har rejst debatten om evalueringskulturen i folkeskolen, »Evalueringer bruges bedst i dialog«, i nummer 14. Et centralt hjørne er evalueringsrapporterne, som Folketinget har besluttet skal udarbejdes for alle folkeskoler i Danmark. Flere steder indeholder rapporterne over 100 indikatorer. Rapporterne er et typisk eksempel på det bureaukratiske pres, som er ved at tynge hele den offentlige sektor i knæ.

Ville det ikke være klogere at koncentrere resurserne de steder, hvor der er udfordringer og problemer, frem for alle disse dyre masseevalueringer, som meget få mennesker - og mindst af alt dem med deres hverdag på skolerne - forholder sig til?

Der udføres altså hvert eneste år store mængder af kvalitative undersøgelser, og der skrives mange rapporter, der allerede er blevet en så integreret del af forvaltningen, at de synes næsten uundværlige og umulige at afskaffe. Men har de ført til mere kvalitet og bedre resultater for vores børn? På ingen måde. Rapporterne har ført til øget bureaukrati.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er noget i vejen med den kvalitative evaluering. Men det bliver et stort problem, når denne evalueringsform står alene og fylder det hele. Hvis kvalitet i den offentlige sektor skal komme nedefra, er det helt afgørende, at medarbejderne får mulighed for at levere bedre kvalitet. Det må være passende at afslutte med hovedkonklusionen fra den undersøgelse, som konsulentfirmaet Mercuri Urval i 2007 udførte for Danmarks Lærerforening: »Jo større ansvar den enkelte lærer får til at prioritere og handle, jo større motivation, energi og engagement vil læreren kaste i arbejdet«.