Kvalitet, trivsel og anstændighed i folkeskolen

Inspireret af forsiden på Fyens Stiftstidende søndag d. 21. april, ”De vil i skole”, ”De keder sig”, tænker jeg: Gad vide om eleverne også vil savne deres skole så meget, næste gang den rammes af en konflikt?

Det er ikke så meget tankerne om heldags- eller helhedsskole, der bekymrer mig. Jeg synes, det er ærgerligt, at folkeskolereformen blandes sammen med overenskomstforhandlingerne, for jeg tror, pædagoger, lærere, forældre, fritidsorganisationer og foreninger samt politikere i fællesskab ville kunne skabe et tilbud, der var ligeså spændende, fleksibelt og inkluderende, som forventningerne er, at folkeskolen er i dag.

Det, der bekymrer mig, er det uvæsen, der flytter al fokus fra kvalitet, trivsel og anstændighed. Det uvæsen, der får politikere til – måske allerede, da lockouten planlagdes – at gnide sig i hænderne over alle de dejlige, sparede lærerlønninger lige lukt ned i de slunkne kommunekasser. Det uvæsen, der får vores børne- og undervisningsminister til at mene, at en folkeskolereform kan finansieres ved hjælp af en overenskomstforhandling, hvilket den helt klart kun kan, når lærernes arbejdsgiver, KL, tages i ed på at fastholde det ultimative krav om, at lærernes arbejdstid fremover ikke skal sikres de samme rammer, som sikrer alle andre på arbejdsmarkedet, indtil videre altså, med en overenskomst. Det uvæsen der kun forholder sig til ét parameter: Tallet på bundlinjen.

Når folkeskolen reduceres til et regneark, bliver finansministeren pludselig en vigtig person. Finansministeren skal have fokus på bundlinjen, og han gør sit arbejde samvittighedsfuldt og dygtigt, det kan man vel dårligt klandre ham for?

Men folkeskolen er netop ikke bare et regneark. Kvalitet, trivsel og anstændighed er nøglebegreber i folkeskolen, endda nøglebegreber, der langt hen ad vejen ikke koster noget! Overskrifterne i dagens avis er netop udtryk for, at danske elever trives i deres skole. Lærere, der demonstrerer for at få lov til at passe deres arbejde, er medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads. Denne trivsel på trods af de seneste års massive besparelser i folkeskolen! Tænk engang, at finansministre har kunnet få lov at passe deres arbejde, uden at trivslen sattes over styr!

Desværre ser det ikke nær så godt ud med anstændigheden. At udelukke elever fra den undervisning, loven giver dem ret til, at forhindre afgangselever i at modtage eksamensundervisning - det er uanstændigt! Anstændigheden blev sat over styr allerede i første hug, da KL før overenskomstforhandlingerne lancerede sin smædekampagne mod lærerstanden, altså KL egne medarbejdere! Man skulle tro, huggene faldt tilbage på samme KL, der jo har forhandlet samtlige overenskomster på plads med lærerne og oven i købet konsekvent har udtrykt tilfredshed med resultaterne. Lockouten af lærerne allerede før, der havde været realitetsforhandlinger, lader enhver anstændighed ude af betragtning. Kravet om, at skoleledere skal kunne forvalte lærernes arbejdstid uden rammerne i en overenskomst, lugter fælt af, at KL er grebet af uvæsenet, der kun forholder sig til tallet på bundlinjen, det lugter af, at KL skal kunne spare endnu flere penge på folkeskolerne med skolelederne som gidsler. Jeg frygter, at både skolelederes, læreres og elevers trivsel hermed også sættes over styr!

Det er fantastisk, at vi har en glad børne- og undervisningsminister, der tør tale om kvalitet under disse forudsætninger! Hvad er kvalitet, når anstændighed og trivsel er sat over styr? Hvad er det for et uvæsen, der forsøger at sætte kvalitet ind i regnearket og kalkulere med det på bundlinjen af et regnestykke, hvis parameter kun er økonomi?

Folkeskolen handler ikke om penge. Den koster penge, javel, men den leverer ikke et produkt, der kan omsættes til tal på en bundlinje. Hvis det danske samfund skal have kvalitet for de penge, vi investerer i folkeskolen, skal trivsel og anstændighed ikke sættes over styr. Lærerne skal have rammerne på plads for den indsats, der forventes. Der skal forhandles en overenskomst. Politikere skal holde op med at gøre folkeskolen til politisk projekt. Folkeskolen er folkets skole, vi skal alle sammen inddrages i den proces, der hele tiden sikrer kvaliteten, hånd i hånd med trivsel og anstændighed.