Kvalitet frem for kvantitet ved skriftlig fremstilling i dansk

Og det hænger ikke rigtig sammen med det omfang, vi forventer af vores elevers tekster. Vi har alle fået spørgsmålet fra eleverne: ”Hvor meget skal man skrive”? Det er faktisk ikke noget helt let spørgsmål, når det kommer til de ovennævnte genrer.

Normalt ligger en tekst i skriftlig fremstilling på omkring 1 ½- side. Sådan cirka. Nogle gange lidt mere. Problemet kan for eksempel opstå, når eleverne selv finder klummer eller blogs. De er langt fra oppe i den længde, og det har vel i og for sig heller ikke været meningen, at en klumme skulle nærme sig den længde.

Nyhedsartiklen har samme problem. Selvfølgelig er her tillige nogle genremæssige kriterier, som det i øvrigt kan være en udfordring for mange elever at ramme præcist. De kan have svært ved at vægte selve stoffet i artiklen, og nogle forfalder til en forhistorie eller en form for postludium, hvor vi lige hører om, hvad der videre skete.

Nærværende blogindlæg har til hensigt at ramme omkring 300 ord. Det går som regel nogenlunde. De bliver sjældent kortere. Man har meget på hjerte. Lidt af en erhvervsskade, tror jeg. Under alle omstændigheder kan blogindlægget variere en del, man vi er stadig i den korte genre. Det kan komme omkring ved at lave flere indlæg, som belyser samme sag eller begivenhed. Der genererer en hvis tekstmængde.

Puttemiddage til debat.

Hvad gør I? I min niende klasse har eleverne netop skrevet debatindlæg om puttemiddage i gymnasierne, som var bygget op på samme måde, som prøverne med adgang til internettet. I øvrigt et emne med mange holdninger til gymnasierne, middagene og mediernes beskrivelse af dem. Jeg er på en skole i Gentofte. Interessant læsning. De fleste indlæg var på omkring én side. Mange var velskrevne, genrebevidste, flotte layouts, men dog stadig meget korte. Hvor meget vægter lærere og censorer kvalitet frem for kvantitet?

Ok, indlægget her blev så på 356 ord.