Krig i en 
krisetid?

Da den nuværende regering indtog regeringskontorerne, kom der tydelige signaler om at ville samarbejde hele vejen rundt - også med fagforeningerne. Her umiddelbart forud for overenskomstforhandlingerne har regeringen tilsyneladende indgået et hemmeligt samarbejde med de offentlige arbejdsgivere. I hvert fald kan vi konstatere, at Danmarks Lærerforenings anmodning om aktindsigt i, hvad der foregår, blankt er blevet afvist! Så en del af regeringens samarbejde med arbejdsgiverne går altså ud på at holde fagforeningerne ude. Det ligner en krigserklæring midt i en krisetid. Det er en rigtig dårlig ide. I en krisetid bør vi rykke tættere sammen og finde fælles løsninger. Det gør man ikke ved i al hemmelighed at indgå samarbejde med arbejdsgiverparten og holde andre ude. Endda uden mulighed for i det mindste at blive orienteret om, hvad der foregår. Der skal dialog til, og så er det vores opgave som parter at bøje os mod hinanden og finde enigheder. Ellers risikerer vi en kæmpekonflikt, hvor alle bliver tabere, og ingen vinder - slet ikke elevernes undervisning!

Der er nok at tage fat på: Hvordan løser vi inklusionsudfordringen, så alle børn får en opfattelse af, at de dur i skolen? Hvordan gør vi folkeskolen mere attraktiv for alle elever, så vi stopper et øget fravalg af folkeskolen og som følge heraf et tilvalg af privatskole? Hvordan sikrer vi, at alle elever lærer mere, blandt andet ved at gøre lærerne dygtigere? Hvordan tackler vi et belastet arbejdsmiljø på grund af et stadig højere arbejdstempo og større arbejdsomfang? Spørgsmål, der kræver fælles svar - ikke hemmelige arbejdsgrupper.

Nedskæringer og stillingsnedlæggelser på skoleområdet er en realitet og i høj grad mærkbare. Vi håber på snarlige investeringer. I forhold til Overenskomst 13 er krisebevidstheden høj, og forventningerne til, at der ligger lønstigninger og venter omkring næste hjørne, er lave. Også der tager vi et ansvar.

Vi ønsker ikke konflikt, men der skal mindst to parter til at holde freden. Vi kommer med konkrete ideer til, hvordan vi kommer videre. Både i forhold til at udvikle skolen og dernæst hvordan overenskomsten kan udvikles. Men lige nu er det svært at få en dialog i gang med regering og arbejdsgiverparter. Vi burde sætte os sammen og bruge den gode danske tradition om at tale os til rette og finde kompromiser. Vi er klar - og det er stadig ikke for sent!