Vedrørende Jens Østergaards indlæg i Folkeskolennummer 45: I et brev af 25. september stillede Jens Østergaard kredsen en række spørgsmål. Kredsen sendte en svarskrivelse 4. oktober.
For god ordens skyld vil vi delagtiggøre bladets læsere i den del af vores svar, som han ikke citerer i indlægget.
Sidste del af vores svar lød således: 'Kredsen har ingen formel adkomst til at anmode om forhandling med skolelederen på Nibe Skole, men vi vil gerne forsøge at hjælpe dig, hvis skolelederen er indstillet på at drøfte dit problem med os'.
Kære Jens. Vi har ikke hørt fra dig, siden vi skrev til dig, men vi vil meget gerne tale med dig. Vi finder det ærligt talt alt for besværligt at kommunikere med dig gennem Folkeskolen.
Søren Eriksen
formand for Vesthimmerlands Lærerkreds
Kontakt søges
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.