Ny forskning fra Sæt skolen i spil projektet viser, hvordan brugen af multiplayer computerspil som Minecraft og Torchlight II kan bruges til at fremme social og faglig inklusion i dansk og matematik på mellemtrinnet. Sæt skolen i spil projektet (2015-2017) afsluttes med to formidlingskonferencer i København (10/8) og Aalborg (15/8).
Projektet er finansieret af Egmont Fonden og gennemføres under ledelse af Aalborg Universitet i samarbejde med VIA, UCC, virksomheden Skolen i Spil og fire deltagende skoler.
På de to konferencer, vil vi fremlægge resultaterne og samtidig afholde hands-on workshops om brug computerspil som samarbejdsværktøj, og hvordan man kan bruge computerspil i både dansk og matematik. Derudover giver vi metoder til at arbejde med de to analoge gamification redskaber Klassespillet og Progressbar, der også er velegnede til at styrke elevers deltagelse i undervisningen.
Vi håber på at se mange af jer til konferencerne! Deltagerpris: 350 kr. (inkl. forplejning).
Link til program og tilmelding: https://xn--stskolenispil-3fb.dk/?page_id=707
Mange hilsner,
Thorkild Hanghøj
Projektleder, Aalborg Universitet
Konference: Sæt skolen i spil
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.