Kompetenceudvikling som løsning og nødvendighed
Gennemgående i mange fund ses et ønske om kompetenceudvikling hos de professionelle. Det er deres oplevelse, at ikke have de tilstrækkelige kompetencer til at arbejde inkluderende. Der er klarhed omkring 3 indbyrdes tæt relaterede faktorer: (1) Hvad de professionelle gerne vil lære og vide mere om, (2) hvordan denne viden skal etableres og hvordan denne læring skal finde sted og (3) hvad der understøtter de professionelles oplevelse af at være lærende. Der ses i data på tværs af fund fra projekter spredt ud i hele verden, at det, som de professionelle ønsker at vide mere om- og tilegne sig strategier i forhold til er fagligheder, der vedrører det, som traditionelt er opfattet som specialpædagogisk viden, særligt viden om, hvordan de såkaldte usynlige handicaps, der indebærer problematikker vedrørende psykiske lidelser og emotionelle problemer, som det ses hos især børn med ADHD. Viden om de højere mentale funktioner og udviklingen af dem er særdeles eftertragtet, og man ønsker at vide, hvordan det konkret er muligt i praksis, at imødekomme børn med disse vanskeligheder på en inkluderende og differentieret måde inden for rammerne af samme læringsfællesskab. Forskere peger på at udvikling af de professionelles kompetencer er af afgørende karakter. Men den måde som denne læring og udvikling skal finde sted, er ikke ved brug af dagskurser eller week end ophold. Professionel læring ses som en institutionsomfattende, fortsat og kontinuerlig proces, hvor al aktivitet er målrettet at kvalificere det, som finder sted i arbejdet med målgruppen og i de professionelles indbyrdes samarbejde, herunder en kontinuerlig udfordring af kulturelt forankrede forståelser. Nyttig viden er konkret, brugbar og tilegnes både i form af undervisning, men også via erfaringer i den kontekst, hvor den nye viden skal bruges. Det understøtter de professionelles oplevelse af at være lærende, når de samarbejder, når de modtager feedback fra deres leder, og når de understøttes af eksterne samarbejdspartnere. Feedback, vidensdeling og erfaringsudveksling fremhæves flere steder som essentielle faktorer.
Forskningsprojektets resultater er udgivet i bogen "Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole". Bogen er udgivet ved Dafolo.
Kompetenceudvikling som løsning og nødvendighed
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.