Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kommentar til følgeforskning i håndværk og design. Henvendt specielt til skoleledere og skolechefer.

Denne går ud til alle skoleledere og til alle kommuner: Prioriter nu de praktiske fag. Det er ikke kun for vores, lærernes skyld. Det er i den grad også for vores elevers skyld. Og for vores alle sammens fremtids skyld.

Katrine Diduch
Start debatten
27. september 2019, kl. 15:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I følgeforskningsrapporten “Evaluering af folkeskolens nye fag madkundskab og håndværk og design” kan vi bl.a læse om de udfordringer, lærere synes der er forbundet med faget håndværk og design.

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Katrine Diduch er Folkeskolens håndværk og design-rådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: katrine.dalindiduch@gmail.com

Forskningsrapporten peger på en række problematikker, der alle kan samles under overskriften, jeg har valgt at kalde: “økonomi og prioritering”

Det er bla. lærernes efterspørgsel på efteruddannelse, sikkerhedskurser og faglig sparring, der er nogle af udfordringerne ved faget.

Men hvem er ansvarlig for den manglende prioritering af økonomi og prioritering?

Det er nemt at se, at der i omlægningen til det nye fag håndværk og design, ikke er fulgt en overordentlig stor pose penge med, til netop det der bliver efterspurgt. Det er i sig selv hovedrystende pinligt. Men det er også let at se, at faget ikke bliver prioriteret på alt for mange skoler og, ikke mindst, i alt for mange kommuner.

Vi, som undervisere, forventer at vores fag tages alvorligt! På lige fod med de andre fag i folkeskolen. Vi forventer, at vores fag bliver prioriteret! På lige fod med de andre fag. Og vi forventer, at hvis der er udfordringer, så accepterer man prøve at løse dem.

Det gøres bl.a ved at:

1. Skoleledere fastsætter praktisk/musiske mødedage, hvor der praktiske lærerteam kan snakke på kryds og tværs. Om forløb, generel sparring, økonomi, råd og vejledning til didaktikken og udfordringer med eks. inklusion, som det står beskrevet er et problem i artiklen her.

2. Hver enkelt skolechef i kommunerne afsætter beløb til maskinkurser og efteruddannelse af lærere. Og ansætter en konsulent for de praktiske fag. Ganske ligesom der er konsulenter i mange andre fag. En konsulent der kan varetage noget af det, der bliver efterspurgt af håndværk og design lærerne: kurser, sparring o.lign. En der kan være bindeled mellem de pågældende undervisere i hele kommunen.

I den kommune hvor jeg arbejder, findes der f.eks ikke en konsulent for nogle af de praktiske fag. Men der findes konsulenter i mange af de andre folkeskolefag. Hvorfor er der ikke en i de praktiske fag?

Prioritering! Prioritering! står og skriger til himmelen.

Så denne går ud til alle skoleledere og til alle kommuner: Prioritér nu de praktiske fag. Det er ikke kun for vores, lærernes, skyld. Det er i den grad også for vores elevers skyld. Og for vores alle sammens fremtids skyld. Som vist på billedet, så skal alle folkeskolens fag flettes sammen til et smukt bånd. På lige fod, vel og mærke.

Og til mine kolleger rundt om i landet:

Vi bliver nødt til at råbe op, hvis der er noget der ikke fungerer.

Vi bliver nødt til at tale vores mening og sige fra.

Både overfor vores leder, og over for skolechefen. Gå til den faglige forening, gå til medierne. Skriv debatindlæg, kom til møder. Hvis ikke vi siger, at der er noget galt, hvem gør så?

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kommentar til følgeforskning i håndværk og design. Henvendt specielt til skoleledere og skolechefer.

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS