Komma til svage læsere

Til Martin Petersen, der i Folkeskolen nummer 44 foreslår endnu en metode, 'lokomotivmetoden', i et - tvivlsomt - forsøg på at lette sætning af det besværlige nye komma.

Du glemmer at skelne mellem højtlæsning og stillelæsning, mellem svage og stærke læsere - samt mellem det at lære forskellen mellem hoved- og bisætninger af hensyn til fremmedsprogssyntaks og så det at være tvunget til under skrivningen af sit modersmål hele tiden at skulle være bevidst om forskellen på disse sætningstyper.

Højtlæsning behøver kommateringen ikke tage hensyn til, da denne form for læsning i vore dage er en sjælden foreteelse. Ved stillelæsning læser den gode læser hen over de fleste kommaer, uanset om der er anvendt nyt eller grammatisk komma. De svage læsere - som der er en halv million af - har derimod god gavn af det grammatiske kommas opdeling af teksten i mindre enheder. Det har de gode læsere for øvrigt også, når det drejer sig om komplicerede tekster.

Synes du ikke, det er bemærkelsesværdigt, at man er så ivrig efter at indføre et nordisk kommasystem, at man gør det uden først at foretage en grundig undersøgelse af fordele og ulemper? Den uendelige lethed, hvormed fortalernes argumenter kan tilbagevises, er da også tankevækkende, ikke?

John Brogård

Brønshøj Skole, København