Jeg har på »P1 Debat« (fredag 22/3 kl. 12.20) hørt skoleledernes formand, Anders Balle, bedyre over for formanden for Frederiksberg Lærerforening, Ane Søegaard, at rigtig mange skoler er rigtig langt fremme med at indrette arbejdsrum til lærerne - fx ét arbejdsrum pr. team - hvorfor faciliteterne til lærerne allerede er til stede - eller på vej - til når de skal være på skolen kl. 8.00-15.30. Når denne udvikling er så langt fremskreden, som Balle mener, vil jeg bede ham præsentere navnene på et antal skoler, der allerede har gennemført dette, og et antal kommuner, der har allerede har sat ressourcer af til formålet. Det matcher ikke min opfattelse af virkeligheden, men modsat visse andre er jeg altid åben for fakta.
Jeg vil gerne udvide opfordringen til at gælde mine kolleger - lad os lige lave en rask statistisk undersøgelse: Har din skole separate arbejdsrum til de enkelte team - ja eller nej? (Kan kommenteres efter ønske).
Kom med navnene, Anders Balle!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.