Når man klipper en række løsrevne citater fra forskellige interwiev i Folkeskolen nummer 40 og ældre skrifter sammen med småfortolkninger, er det en overskuelig opgave at få sammenhængen til at fremstå som suspekt og anløben. Imidlertid løber Peter Hess ind i et dilemma, når han på den ene side beklager, at BUPL (Forbundet for Pædagoger og Klubfolk) ikke deler hans egen markante fagpolitik omkring lønpolitikken, og samtidig kritiserer BUPL for at være - ja fagforening for sine mere end 6.000 medlemmer i den danske folkeskole.
Jeg vælger at tro, at Peter Hess faktisk ønsker en debat om den såkaldte 'helhedsskole'. Et begreb, som Danmarks Lærerforening lancerede for en årrække siden. 'Helhedsskolen' er ikke længere et udefineret begreb, men en mulighed og en chance for det pædagogiske personale i folkeskolen til at give den nye folkeskolelov kød og blod.
Klaus Wilmann
næstformand i BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk
Kød og blod
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.