Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kloge hænder: Yes, jeg kan!

Strandgårdsskolen i Ishøj har gennemført et fantastisk pilotprojekt ”Young skills i hverdagen” for 8.-9. klasser, hvor unge en dag om ugen bygger større konstruktioner som shelters. Det UVM-støttede projekt er netop evalueret og kan bruges som inspiration til lokalt beskrevne udskolingsvalgfag landet over.

Johnny Skjoldborg Krog
Start debatten
8. januar 2015, kl. 14:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Som altid er vi på Strandgårdskolen bevidste om at: ”Context matters! Hvad der virker hos os, kan man ikke altid regne med, virker hos andre. Ikke desto mindre håber vi, at vi ved at fortælle, hvad vi laver, kan bidrage til inspiration, og med lokal tilretning, kan blive til succes på andre skoler.

Skills på Vestegnen

På Vestegnen har vi haft et udstrakt samarbejde i et projekt, som hedder Young Skills. Her er aktørerne blandt andet folkeskoler, kommunale forvaltninger, tekniske skoler og UU-vejledere. I denne forbindelse fik vi ideen til på Strandgårdskolen, at indgå i et tæt samarbejde med Københavns Tekniske skole.

Ideen udsprang

Ideen udsprang af en nysgerrighed på, om vi kunne inspirere til et bredere uddannelsesvalg. Hvad nu hvis; eleverne virkelig oplevede den verden, som de har mulighed for at begive sig ind i efter endt folkeskolegang, altså selv have stået der, og være blevet fyldt med endorfiner og dopamin? Glæden ved at producere noget, træde tilbage og opleve succes i en verden, der kunne blive elevens fremtidige uddannelsesvalg og karriere? At få afdækket om eleven har talent for andet end teoretisk læring og test?

Foto

Opbygning

Ideen var, at eleverne i moduler á 6 uger skulle have muligheden for at fordybe sig i et fag, i dette tilfælde tømrer- og snedkerfagene. Det udviklede sig til at blive mere autentisk, og vi etablerede en egentlig ”arbejdsplads” med garderobefaciliteter, sikkerhedsfodtøj og arbejdstøj til alle. Tømrerkasser og andet værktøj blev ligeledes anskaffet og gjorde det meget autentisk og muligt at løse rigtige opgaver! Vi byggede 3 flotte Shelters..

Hvem

Fra starten var det 8. og 9. årgang, som enten selv valgte at være med, eller blev nænsomt skubbet ind på holdet af lærerne på årgangen. Eleverne har været en blandet skare af elever med mange ressourcer og mere ressourcesvage, men tanken har hele tiden været, at det skulle være et tilvalg og ikke en placering for at skabe ro andre steder.Projektet er nu udvidet til også at omfatte 7. årgang. Dette for tidligere at give mulighed for at skabe drømme om fremtid karrierevalg inden automatikken mod STX skabes.

Hvor meget og hvor tit

Eleverne har på 7. til 9. årgang Skills på skemaet hver torsdag fra 8.15- 12.00. Året er delt op i moduler á 6 uger, hvor man så kan vælge mellem forskellige temaer som f.eks. tømrer/ snedker, brobygningsforløb, bager, konditor, kok i produktionskøkken, musik, skills, tekstil, kunstakademi, idrætslinien og naturvidenskab. Nogle vælger at prøve mange moduler, mens andre har brug for at konsolidere deres valg og forberede sig til teknisk skole.

Med hvem

Udover kompetencer som pædagoger og lærere, har mange af de ansatte kompetencer, som de måske har fået i tiden før lærergerningen som eks. konditor, tømrer m.m. Disse kompetencer får de ansatte mulighed for at bruge hver torsdag. Derudover har skolen et udstrakt samarbejde med uddannelsesinstitutioner som f.eks. CPH West og Kts. Når Kts kommer til skolen, er det ofte med skolepraktikanter, som møder skolens unge og i høj grad bidrager til at skabe interesse for fagene.

Hvis vi skulle give råd med på vejen

· Vi har haft gode erfaringer med at skabe et autentisk rum for projektet

· Delmål hvor den enkelte elev opnår succes ved et stykke arbejde

· Samarbejde med lokale håndværkere eller den lokale erhvervsskole

· Kontakten til unge på erhvervsskolerne i et arbejdsfællesskab

· At skabe link mellem teoretisk viden og praktisk viden i praksis situationerne

· At eleven bliver udstyret med personlig arbejdsbeklædning har mange formål; identifikation med faget, fratager bekymring for at tilsvine eget tøj og viser et alternativ til studenterhuen.....

Hvad vælger eleverne så?

På et hold af ca. 20 elever spurgte vi efter et modul eleverne: ”Kunne du tænke dig muligheden for at vælge en teknisk uddannelse efter 9. klasse”?6 af elverne svarede at dette kunne være en mulighed, og de nuancerede deres svar med at give udtryk for hvilken retning de specifikt ville vælge…..

Sker der så noget andre steder?

Hvilke andre praktisk elevprojekter fungerer på andre skoler, og gør vi nok for de praktisk-orienterede elever i den nyreformerede skoles udskoling? Med den bemærkning vil jeg gerne sende stafetten videre til Karen Mikkelsen som er matematikkonsulent i Albertslund Kommune.

Godt Nytår og arbejdsår!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kloge hænder: Yes, jeg kan!

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS