Klog på krig, kvinder, krop og en lynkineser fra Ærø

Klog på krig, kvinder, krop og en lynkineser fra Ærø

Næst efter Bibelen var ”Onkel Toms Hytte” af Harriet Beecher Stowe den mest solgte bog i Amerika i 1800 –tallet. Bogen er fra 1852, den handler om slavernes urimelige vilkår i bomuldsplantagerne i Sydstaterne, og bogen var en medvirkende faktor til den amerikanske borgerkrig. Suffragetterne i England havde ”Handling ikke ord” som deres motto, og man tror på deres indignerede kamp for stemmeret, når man ser billedsiden i ”Kvinder i kamp”, hvor ruder smadres, bygninger brændt og hvor Emily Davison bliver trampet ihjel af kongens hest. ”Kvinder i kamp” er en faktabog om kvindekampen de seneste 150 år, den leverer en lang række fakta i verbalsprog. Fakta, der gives sideløbende med en mere eller mindre fiktiv billedside bestående af tegneserie, stemningsskabende helbilleder og portrætter af kendte kvindeforkæmpere. Harriet Beecher Stowe er naturligvis med blandt disse.

SKAM-universets Vilde (Ulrikke Falch) og stand-up-komikeren Sofia Frøysaa er de to kvinder, der med hver sin subjektive fortælling og med hele deres etos står bag et pige-kvinde-oplysningsprojekt, der giver fakta om pigers krop og kropsbevidsthed. De har fokus på piger, der ”hepper på piger”, på selvskade, sociale medier, skam og psykisk velbefindende. Objektiv viden formidlet på subjektiv vis, hvor faktadelens troværdighed er afhængig af afsenderens etos. Billedsiden er humoristisk, selvironisk og videregiver den etos, de to forfattere besidder. Det er et squad, man gerne vil være med.

Det er to bøger, der ville stå blandt fagbøgerne på biblioteket, men de trækker begge to på fiktionen virkemidler.

Dorte Karrebæk, tegner og forfatter i mere end 40 år, har skrevet en erindringsroman til børn: ”I tilfælde af krig.” Her får man indblikket i en efterkrigstid og en opvækst i skyggen af 2. Verdenskrig, hvor der var et stort skel mellem børn og voksne. ”Det var de voksne. Uberegnelige og nedladende. Jeg var bange. De gav lussinger for det mindste. En glemt blyant eller bog. Eller hvis man ikke kunne finde ud af hjemmeopgaverne. Bang!”. De voksne i skolen er grå og gennemsigtige og uden farver, mens mennesker hun har kendt har farver og individualitet. Familiefotos dokumenterer sammen med karakterbogen og kataloget for kunstsilkeunderbenklæder med lodden vrang (benklæder str. 4 år: kr. 2.85) hvorledes tiden var. Karakterbladet viser, at Dortes eksamenssnit var gx, men det er Karrebæks fiktionaliserede biografi, der giver tidens stemning, kaster krigens skygge og viser hvorledes skolesystemet ikke var klar til det, vi i dag ville kalde et ”udfordret barn”.

”Vi kan gøre lige hvad vi vil, og stadig vende hjem i et stykke”, skriver Jesper Wung-Sung i sin erindringsbog ”Lynkineser”. Også her er der fotodokumentation og illustrationer af mange slags, hvor Rasmus Meisler er kunstneren bag. Det er en Marstal-drengs erindring fra en opvækst i 1970-erne. Det er også en dannelsesroman, der viser, hvordan vi alle er et dannet af den opvækst, vi har haft. Ikke mindst er vi dannet af den måde, vi har mødt tilværelsens trælår på. Sådan bliver erindringerne om 70’ernes voksenfri børneliv til en klar og tydelig morale, der trækker på forladtheden i skolebussen, angsten for et fast arbejde, glæden ved Man. United og mødet med bøgernes verden.

Som læser af disse bøger bliver man underholdt, men man bliver også klogere på en smuk måde. Lene Tanggaard, professor på Aalborg Universitet, har skrevet om ”Læringsglemsel”, hvor der sættes fokus på, at til tider fungerer læring bedst, hvis man glemmer, at man er i gang med at lære. Fiktionen (der især i ”Jenteloven” og ”Kvinder i kamp” ligger på billedsiden) motiverer til fordybelse, og med denne fordybelse i billedlæsningen bliver faktadelens ”viden om verden” også en del af læsningen. De to biografier har hovedvægten på fiktionens fremstilling af et levet (barne-ungdoms)liv, mens faktadelens ”viden om verden” her er mere fokuseret på en kulturhistorisk viden og en mentalitetshistoriske udvikling fra henholdsvis efterkrigstiden skole og 1970’ernes drengeliv.

Når faktion, som denne blanding kaldes, er et fremragende formidler af fakta, så er det grundlæggende fordi det altid gælder: ”Når du læser bøger, bliver du klog på en smuk måde.” Det er indlysende, at læsningen af multimodale tekster og læsningen af tekster, der bruger fiktions og fakta-genrens mange formidlingsgreb; rammer mange flere sanser hos læseren. Den kognitive og emotionelle påvirkning følges ad. Billedsiden og den skrevne tekst påvirker læseren på hver sin måde, og den æstetiske oplevelse rammer sanserne, således at hukommelsen har flere knager at hænge årstal, begivenheder og årsagssammenhænge på.

Vi glemmer at vi lærer, men vi glemmer ikke (så let) det, vi lærer, når fiktion og fakta følges i formidlingen.

P.S. Tak til Fondet for dansk-norsk-samarbejde, Lysebu, der er rammen om denne læsning. Også her glemmer man let, at man lærer noget. Her er så smukt. Med sne, skiføre og spredt sol.

Bodil Christensen,

Læreruddannelsen Aalborg, Professionshøjskolen UCN

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk