KL og regeringen taler sort

”Naturligvis handler det ikke bare om, at eleverne skal have flere timer. Det er en selvfølge, at den undervisning, som følger med timerne, er af høj kvalitet og bliver leveret af dygtige lærere", siger Michael Ziegler til Folkeskolen.dk.

Forkert, Ziegler. Det, der er en selvfølge, er, at hvis I som planlagt pålægger den enkelte lærer til at undervise op til 20 pct. mere, så bliver hans undervisning af lavere kvalitet, uanset hvor dygtig læreren er. I vil tilmed pålægge lærerne at gå i tættere samtale med den enkelte elev, koordinere meget mere med pædagogerne og holde endnu flere planlægningsmøder med kollegerne. Jamen hvornår, Ziegler?

Dette er en parodi på en overenskomstforhandling. KL og regeringen taler sort, når det handler om at sikre kvaliteten i undervisningen, men et står tilbage: Lærerne skal undervise mere, so oder so. Tiden hertil skal leveres af lærerne, så vidt vi forstår derved, at skolelederne efter ”aftale” med den enkelte lærer skævdeler lærernes arbejdsbyrder, navnlig deres tid til forberedelse. De to indlysende spørgsmål, dette rejser, nægter KL at forholde sig til:

- Efter hvilke kriterier skal skolelederen skævdele lærernes arbejdsbyrder?

- Hvordan skal skolelederen rent praktisk indgå disse ”aftaler” med den enkelte lærer?

Svaret er et tomt blik hen over forhandlingsbordet. Hårdt presset ”tror” KL, at det kan skolelederne selv ud af.

Det morads af problemer, der tårner sig op fra start, skal skolelederne altså bare tonse sig tværs igennem ad en vej, der end ikke er projekteret. Det eneste, de har at styre efter, er en kompasretning, og så må de selv finde ud af at asfaltere, mens de kører – cross country.

Folkeskolens ledere tvinges til at optræde som ridefogeder, der hundser rundt med en demotiveret lærerstab efter forgodtbefindende. Skoleledere, der ikke bryder om lugten i bageriet, kan pakke sydfrugterne.

Ja ja, Ziegler, I har magten til at køre lærerne over, og skulle det blive bøvlet, har storebror lovet at gøre det færdigt. Tillykke med sejren. Men det bliver en pyrrhussejr.

Forvent ikke, at de 55.000 fladmaste lærere springer op, børster støvet af sig og smøger ærmerne op med et imødekommende smil.

I kommer til at stå som lægen, der meddelte, at operationen lykkedes, men patienten døde.