Kat i sækken

Kære Anders Bondo, jeg har netop læst din midtvejsrapport fra forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale i Folkeskolen num­mer 46.

Det går mere og mere op for mig, at vi i den grad har købt en »kaldet« kat i sækken, da vi begejstrede valgte dig som formand i sin tid og nu igen, ganske vist anden gang repræsentativt begejstrede. Hvad er det for ord fra en fagforeningsformand, der ikke engang skammer sig over at lade forstå, at forhandlingernes omdrejningspunkt er en bedre ledelsesform i folkeskolen til alles bedste. At den gamle fra industrialismens tidsalder gældende regel om modsætningsforholdet mellem den ledede og lederen ikke mere findes.

Hvor hulan bliver kravene til ordentlige arbejdstider for lærerne af? Hvor er lønnen nævnt? Hvad ligner det, at vi som snart sagt den eneste faggruppe i samfundet finder os i en ulønnet delt arbejdstid ved eksempelvis at arbejde dage til klokken 16 med team­buildings- eller udviklingsmøder efter undervisningstid for derefter at møde igen klokken 18 til endnu et møde eller en forældresamtaleomgang til klokken 21? Du glemmer din væsenligste opgave at skabe optimale arbejds- og lønningsforhold for dine medlemmer. Du burde i det mindste i en forhandlingssituation glemme professionsidealer og kaldsideer og så koncentrere dig om din nuværende opgave.

Dine medlemmer er bogstaveligt talt ved at arbejde sig ihjel. Næsten halvdelen af de nyuddannede lærere overvejer at skifte job så hurtigt som muligt efter første kontakt med faget. Jeg er meget bekymret over dit nære samarbejde med ledersiden repræsenteret ved Dansk Industri og KL.

Jørgen Stampe nævnte i en afskedsklumme, at han kunne huske dig sidde og strikke sokker på kongresserne, da du var meget ung. Kunne du ikke se at blive færdige med sokkerne og så måske overveje at vælge præstegerningen, som vistnok kræver et fundament af regulær kaldsoplevelse?

Jeg er glad for mit arbejde, men jeg er lønarbejder og vil behandles derefter ikke mindst af min fagforening.

Forkortet af redaktionen

Svar

Jeg ser ingen modsætning i at arbejde for en bedre folkeskole og arbejde for bedre forhold for lærerne tværtimod.

Jeg har i mange år som lokal kredsformand arbejdet for at fjerne konflikterne fra den enkelte skole og gennem aftaler med kommunerne skabe gode overordnede rammer for lærernes arbejde. Det medførte, at ledelsens væsentligste opgave ikke var at hente flest mulige arbejdsopgaver ud af den timeramme, skolen havde til rådighed. Det gav mulighed for, at ledelsen i højere grad kunne bruge kræfterne på den langt vigtigere opgave, det er at understøtte lærernes engagement i arbejdet. Aftalerne gav endvidere mulighed for, at lærerne i langt højere grad selv kunne prioritere arbejdstiden. Jeg er faktisk ret overbevist om, at aftalerne var med til at skabe en bedre skole og bedre arbejdsforhold for lærerne.

Jeg mener, at det grundlæggende ledelsessyn, der ligger bag den nuværende aftale, er med til at forstærke konflikterne på den enkelte skole. Det skaber hverken bedre arbejdsforhold eller en bedre skole, som det også fremgår af din beskrivelse. Det er vel ikke videre ad den vej, du vil?

Når vi arbejder og får løn for det, så er vi per definition lønarbejdere, men det betyder vel ikke nødvendigvis, at vores arbejde skal tilrettelægges efter principper som på en industrivirksomhed i 60erne. Jeg håber, at KL vil være med til at tage ansvaret for en aftale, der sikrer gode arbejds­vilkår for lærerne, så vi kan minimere konflikterne på den enkelte skole og dermed skabe rammerne for en anden og mere konstruktiv ledelse, end den nuværende aftale lægger op til. Som sagt tror jeg, at vi på den måde kan få en bedre skole og bedre arbejdsforhold. Kald det kald, eller kald det hvad du vil jeg kalder det sund fornuft.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF