Karakterer - for første gang

De har vidst det siden starten af skoleåret, eleverne i 8. klasse, at de skulle have karakterer her i efteråret. De var meget spændte på det og har spurgt mig siden august, om jeg ikke nok ville give dem karakterer for både mundtlige og skriftlige arbejder, hver gang vi afsluttede et givent emne. Eleverne går meget op i om en opgave skal ende med en karakter, for så er den, som de selv siger, meget vigtigere at gøre sig umage med.

Det, der er lidt pudsigt ved karakterer er, at de ligesom er en gulerod, et incitament for mange elever til at yde mere og til at spørge mere til råds om, hvordan de kan få en god karakter. Jeg har spurgt dem, hvad de synes er en god karakter. 7 eller derover er svaret. Jeg kom til at reflektere over, om jeg giver karakterer kun ud fra det faglige eller om jeg også giver karakterer ud fra vilje, arbejdsomhed, vedholdenhed og interesse. Skal jeg kun give den karakter jeg synes er rigtig ud fra en faglig vurdering eller bliver jeg farvet af mod, vilje og gejst hos eleverne? Mod er vigtigt i sprogfag. Tør du kaste dig ud i et fremmed sprog? Hvis du tør og har viljen er vejen banet. Og man skal jo starte et sted.

Nogen elever er perfektionistiske og ønsker kun karakterer over 7. Skuffelse, hvis de får 4 og egentlig selv syntes at de er bedre. Jeg spurgte eleverne til den nyligt overståede skole-hjemsamtale, hvad tallet egentlig betyder for dem; "jeg vil være god", "jeg vil gerne forbedre mig" svarer de fleste. Jeg prøver så at rette fokus mod faget og dets indhold fremfor karakteren; "er du motiveret?", "føler du fremdrift i faget?", "kan du bruge de råd, du får?", "øver du dig?", "giver det mening og kan du bruge det, du lærer?".

Det er okay at have ambitioner om gode karakterer og kan det kombineres med at have glæden ved at lære, være nysgerrig, være stræbsom og vedholdende, så er det vel ideelt - og godt at have et mål uden at skulle have karakter for det, men viden om, at det kan bruges til noget.