Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Kan man modellere evolutionsteorien?

Trænger du til lidt variation i din måde at evaluere på. Så prøv dette brætspil til træning af faglige begreber i naturfag - netop afprøvet med succes i 8. kl.

Charlotte Trolle Olsen
1 kommentar
22. januar 2019, kl. 21:29

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Der er mange måder at evaluere ens undervisning på, og man (læs jeg) er nok blevet lidt slem til noget med ordforklaringer på skrift eller mundtlige forklaringer af faglige begreber med egne ord. Måske en lille opgave eller padlet-produktion i ny og næ. Der er mange årsager til den manglende variation, så når det så lykkes at prøve noget nyt med succes, får jeg da lige lyst til at dele idéen.

Tilføj beskrivelse

Under en oprydning på mit kontor (læs overspringshandling i stedet for at rette matematikopgaver) endte jeg midt i en bunke Kaskelot blade (Biologiforbundets medlemsblad) fra de sidste par år. Her faldt jeg over et brætspil, som kan være med til at give eleverne bedre begrebsforståelse og fremme deres modelleringskompetence. Det måtte jeg prøve i min 8.klasse, som netop er ved at afslutte et længere forløb om genetik og arvelighed.

Eleverne deles i par, to par spiller mod hinanden og deles om en spilleplade. Du skal forberede ca. 20 spørgsmål til spørgsmålskort og ca. 30 begreber til begrebskort. Man slår med en terning og skal bruge en spillebrik pr. hold. Derudover skal der bruges lidt modellervoks, blyant og papir.

Undervejs i spillet udsættes eleverne for at skulle mime, tegne, modellere eller forklare et begreb på 60 sekunder eller trække et spørgsmål. Jeg havde ikke prøvet spillet før og for at spare tid (min egen), satte jeg eleverne til selv at klistre fortrykte spørgsmål og begreber på farvet karton. Hver sin farve til hver spilleplade – så er det nemt at holde styr på det efterfølgende. Så fik eleverne også lige snakket lidt om spørgsmålene og begreberne en ekstra gang, inden de skulle spille. Jeg havde udover genetik og arvelighed også valgt begreber og spørgsmål fra vores forløb om evolution og systematik. Derudover havde jeg tilføjet et par personer i begrebsbunken, nemlig Darwin, Mendel og Linné.

Undervejs i spillet oplevede jeg, at alle elever var aktive. At de elever, som er lidt fagligt svage, også kom på banen. At ingen kom op at skændes og at nogle helst ville mime, nogle helst modellere og nogle helst bare have et spørgsmål. Og at begreber og fagord blev brugt og diskuteret igen og igen. Jeg er helt sikker på, at begreberne blev trænet, brugt og forstået bedre af alle – selvfølgelig på forskelligt niveau. Og så gør det jo ikke noget, at man har det sjovt imens.

Skulle man have fået lyst til at prøve spillet af, så kan man finde spilleplade og spillevejledning på Biologiforbundets hjemmeside www.biologiforbundet.dk under Undervisning – ganske gratis. Spillet er udviklet af lærer Christel Solholt og er også trykt i Kaskelot nr. 218 med temaet Vinter.

Og ja, evolutionsteorien blev modelleret, da Mathias lavede en lillebitte buste af Darwin med stort skæg og holdkammeraten gættede, at det måtte være Darwin, og det var jo ham med den der teori. Sådan!

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kan man modellere evolutionsteorien?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS