Kan man knægte til udvikling?

Forhandlinger?

Forårets forhandlinger så udefra ud til at være et mummespil, hvor centralmagterne ønskede et bestemt resultat og fik det - eller tog det!

Indflydelse og ejerskab

Skolereformens mange positive elementer mangler et væsentligt element, inddragelse af de lærere og pædagoger, som skal få det hele til at virke. Uden medejerskab vil der ikke være den ansvarlighed og den energi, der skal til for at få ændringerne til at lykkes.

En kærlig hånd

Er den positive energi bredt til stede hos de lærere, der i samarbejde med pædagogerne nu har opgaven at få reformerne ført ud i livet? Falder nogen af i svinget? Bliver der plads til alle? Man kan håbe, at centraliseringens bedrevidenhed har nået sit højdepunkt, og man kan håbe, at de mange konsulenter, der nu ansættes i ministeriet, har blik for, at udvikling og ændringer ikke kan piskes igennem. De medarbejdere, som skal få ændringerne til at fungere i praksis, har brug for rimelige og klare mål og rammevilkår, og de har brug for en kærlig hånd, der kan guide dem på vejen, uddanne og give dem aktivt følgeskab.

Ledelsesopgaven

Skolelederne kan ikke løse deres ledelsesopgave med magt. Heller ikke selv om lederforeningen tilkendegiver, at nu kan de for alvor komme til at lede.

Ledelse handler for mig ikke om, hvorvidt man kan bestemme over lærernes forberedelsestid. Ledelse handler om at sætte mål og retning, sikre veluddannet og engageret personale og en velorganiseret samarbejdsstruktur, hvor alle oplever et ejerskab og en ansvarlighed i forhold til egen og kollegers indsats. Det er min erfaring, at god ledelse giver flittige og dygtige medarbejdere, der knokler uden smålig skelen til arbejdstid. Ledelse i præcis dialog. Man kan ikke knægte til udvikling!