Kampen om skolen øv, øv, øv og et øv

Kronikken handler egentlig om, at der er for mange ukvalificerede vikarer og undervisere. Jeg deler bekymringen, men bliver gal i skralden, når Jyllandsposten i god mening alene konkluderer, at problemet er, at der skal ses på lærernes sygefravær.

På min (og alle andre skoler) tager vi ind imellem på tur. Vi lægger vikarbesked, som udføres af anden uddannet lærer eller vikar. Når vi ar afsted, har andre naturligvis vikar i de timer jeg skulle have aft med andre elever. Jeg har flere klasser, så det gælder begge veje. Vi er nok mange, der vil påstå, at en skole med 0 vikartimer, må være en meget ringe skole. Det betyder jo, at eleverne tilbydes undervisning ude af huset. Jeg vil ikkeaccepter at skulle omtales som syg, når jeg passeer mit arbejde.

Jeg er ikke syg, når jeg tager en klasse på tur. Jeg er ikke syg, når jeg videruddanner mig på kursus. Jeg er heller ikke syg, når jeg sidder på skadestuen med et barn osv.

Jeg bliver vred, krænket og ked af, at medierne i misforstået og unuanceret orientering får publiceret at lærerene er syge, forsømmer eller pjekker i 15-20% af deres arbejdstid, og at de har vikar hele tiden. De har vikar, fordi det er en vigtig omstændighed. At for mange lærere nu bliver syge og nedbrudte er sandt, men løgne skal ikke tilføres den usaglige statistik. Dette er ikke med til at forbedre folkeskolen, men til at ødelægge den rest af stolthed og arbejdsglæde vi har tilbage.

Det rammer min stolthed og krænker mit fag , at befolkningen skal høre, at alle lærere er syge hele tiden, eller ikke gider komme på arbejde. Vi bliver simpelthen nødt til at samle handsken op, og insistere på, at at vores forening får aflivet misforståelsen om, at det bedste vil være en skole uden behov for vikarer. Vi har ganske forfærdelige arbejdsvilkår i forevejen, hvilket selvfølgelig giver udslag på helbredsstatistikken, men camouflerede løgne vil jeg gerne være fri for.