Kære formand

På en dag som denne, hvor medierne for længst har udråbt resultatet af urafstemningen, må det være tid til alvorlig eftertanke. 'Resultatet' er en nu splittet forening.

En selvmodsigelse af rang. Man må spørge: Hvordan kan du lede en forening, som du selv har delt op i ja og nej? Det kan du selvfølgelig ikke. Selv med stor tiltro til ledelsen må det være klart for enhver. Hvis du og din forening (for vores er det vist ikke længere) fortsætter som nu, kan alle forudsige masseflugt af lærere fra folkeskolen over i de private skoler.

Jeg selv har ikke været i folkeskolen mere end tre år. Allige-vel kan det være svært at seen fremtid i eller for det fag, jeg allerhelst vil varetage: Lærerarbejdet. At give livsglæde og glæden ved at lære - det, mange brænder for, bliver let til indebrændthed.

At lede efter nej-stemmernes indflydelse nu er som at finde nålen i den berømte høstak. Om ikke så længe kører dagligdagen sikkert videre inde i den alt for pæne hovedstyrelse. Rygklapperne skal nok igen stå i kø med meldinger som: 'Det gik jo alligevel godt' og 'Mere kunne vi vel ikke forvente'. Det er bare for fattigt. Halvanden gange 'nej' bliver aldrig 'ja'.

Derfor - kære formand: Gå af med en rest af værdighed!

Tak!

Troels Hansen

Thisted

Svar

Vi to er ikke enige. Jeg mener fortsat, at den arbejdstidsaftale, vi har indgået, vil styrke det, du brænder for, nemlig 'lærerarbejdet' qua den sammenhæng, der nu er mellem indholdet i lærerarbejdet og arbejdstiden.

Jeg er sikker på, at trods politiske uenigheder vil alle kredse arbejde for at lave fornuftige lokale aftaler, og vi vil centralt gøre, hvad vi kan for at støtte.

På kongressen i november vil der blive formandsvalg.

Anni Herfort

formand for DLF