Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Jo, vi er opmuntrede

Helen Nielsen
Start debatten
18. april 1996, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Naturligvis glæder vi os i Videnscenter for Ordblindhed (sammen med lærer og merkonom Birgitte B. Marcussen, i Folkeskolen nummer 14) over de flotte bornholmske resultater ved den internationale undersøgelse af børns læsefærdighed (IEA-undersøgelsen) - men.

Folkeskolen nr. 16 1996

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vi tager en dyb indånding, når Birgitte B. Marcussen siger, at vi giver 'kunstig åndedræt' til arbejdet med rim og remser. Som vi redegjorde for i Folkeskolen nummer 12, ser vi rim og remser som en del af en helhed i udviklingen af fonologisk opmærksomhed hos eleverne - denne målrettede pædagogik, blandt andet udført på Bornholm i et veldokumenteret forsøg, gav jo netop de opmuntrende resultater, som vi fælles kan fryde os over.

Vi ånder ud, når Birgitte B. Marcussen fejer dokumentationen for de positive resultater af bordet med henvisning til, at ordstillelæsningsprøven OS 400 er kommerciel, og at de bornholmske børn 'ikke har en jordisk chance for at dechifrere skriftsproget ud fra deres eget talesprog'. Vi har ikke i Danmark et statsligt finansieret testinstitut, hvorfor prøvetagerne må foretage kvalificeret valg imellem forlagsproducerede materialer, hvilket vel i grunden ikke er så galt! Hvad angår dialektale forhold og læsning, så bekymrer Birgitte B. Marcussen sig unødigt. For det første er der generelt (dialekt eller ej) stor afstand mellem det talte sprog og det skrevne sprog. For det andet synes den pædagogiske bekymring for dialekterne at være overdreven. En undersøgelse fra Hirtshals (1983), hvor dialekten ligger mindst lige så langt fra rigsmålet som den bornholmske, viste, at de dialekttalende børn ikke havde nogen specielle vanskeligheder. Eleverne beherskede faktisk begge sproglige varianter: den lokale dialekt og rigsmålet. Dialekter giver ikke generelt vanskeligheder med læse- og skriveindlæringen - en dialekt kan endog være en fordel i og med, at den indbyder til sproglig opmærksomhed, fordi barnet opdager sproglige forskelle.

Rim og remser er leg med sproget, som også indbyder til sproglig opmærksomhed.

Helen Nielsen

centermedarbejder

Dansk Videnscenter for Ordblindhed

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jo, vi er opmuntrede

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS