”Jeg kan bedst lide at læse en 1’er…”

”Jeg kan bedst lide at læse en 1’er…”

”Jeg kan godt lide at læse, så jeg kan forestille mig det inde i hovedet. Jeg kan bedst lide at læse en 1’er, for der er ikke lavet en film endnu. Jeg kan nemlig godt lide, at forestille mig, hvordan de ser ud. Det er kedeligt at læse bogen, når jeg har set filmen. Jeg foretrækker også at læse alene. Læreren kan nogen gange godt smadre handlingen for mig, fordi de bare snakker”.

Det er et herligt citat af Frederikke i 5. klasse, der her er lånt fra Lines bacheloropgave fra Læreruddannelsen i Aalborg. Her har jeg nu afsluttet ”mine” 12 bachelorstuderende. Spændende har det været. Jeg er dansklærer, så danskfaget og litteraturlæsning har været i fokus i mange opgaver.

Thomas Illum Hansens forskningsprojekt om undersøgende arbejde i dansk (og matematik) har beriget mange af projekterne med en ny vinkel på litteraturarbejdet, men i særlig grad har det været forskere og filosoffer som Martha Nussbaum, klassiske Løgstrup, Finn Thorbjørn Hansen og Rita Felski, der har stået på litteraturlisterne.

De studerende har skrevet om filosofiske samtaler med børn gennem Peter Seebergs novelle ”Patienten”, om kulturmøder i ”I love you Danmark” af Rasmus Bregnhøj og Kim Fupz og om H. C. Andersens eventyr i forhold til klasseregler.

Rita Felskis del i Syddansk-dansk-projektet (hvor man får medicinstuderende (og mange andre studerende til at læse litteratur for at blive bedre på et fag) har haft stor betydning for, hvorledes man vægter litteraturens dannelsespotentiale.

Rita Felski siger: ”Litteraturen er en del af denne verden. Jeg tror på, at litterære værker er vigtige og meget effektive aktører i de store politiske, sociale og fysiske netværk, vi kalder virkeligheden. Så hvis vi vil tænke over, hvad litteratur er, hvorfor litteratur betyder noget og hvad den gør, er vi nødt til at tænke på dens forbindelser og tilhørsforhold.”

Litteratur kan stille de spørgsmål, man ikke kan finde svaret på, men litteraturen kan også give indblik i de dilemmaer, ”de andre” (og læseren selv) må forholde sig til. Man må kunne forestille sig andres liv, hvis man skal kunne sikre, at magten ikke forvaltes blindt og uden empati og indsigt.

Bøger kan også give indblik i ens eget liv og sætte det i perspektiv. I en af bacheloropgaverne citeres Zaid, der i 7. klasse har læst ”Du og jeg” af Stian Hole. Den handler om en pige, der ror ud på det store hav sammen med sin bedstefar og sin lillebror. Bedstefaderen skal dø engang, forstår pigen med ét. Det bliver en lang tur i robåden. Zaid siger om bogen: ”Jeg forstod den ikke til at starte med. Hende pigen var bare fucking sur, fordi hendes bedstefar var syg og gammel. Men da du snakkede med os om, frygten for at miste, så kunne jeg bedre forstå det. Da jeg flygtede fra Syrien og herop alene, uden min familie der frygtede jeg hele tiden, at de var døde, eller at de snart skulle dø. Jeg kom herop til et fremmet land, hvor jeg ikke kender nogen. I dag ved jeg, at min familie er død. Både min bror, mor og far”.

Det er samtalen om litteraturen, der får Zaids øjne op for, at det er sig selv, han møder i ”Du og jeg”. Eller han møder i hvert fald en pige, der har nogle problemer, der ligner hans. Han er ikke alene. Det giver lidt robusthed i livet, når man (i litteraturen) møder andre, man kan spejle sig i.

Børn og unges litteraturlæsning (om den sker på skærm eller papir) har nogle helt særlige kvaliteter i forhold til at give læseren råstyrke og robusthed. Litteratur kan stille de spørgsmål, man ikke kan finde svaret på, men litteraturen kan også give indblik i de dilemmaer, ”de andre” (og læseren selv) må forholde sig til. Man må kunne forestille sig andres liv, hvis man skal kunne sikre, at magten ikke forvaltes blindt og uden empati og indsigt.

Man kan håbe, at litteratursamtalen med afsæt i elevernes undren får mere plads og tid i danskundervisningen fremover.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg