Jeg har ikke tid…

Spørgsmålet kan synes stødende. For naturligvis har vi ikke tid. Lige meget til hvad, så har vi generelt ikke tid. Eller tid nok. Men hvad har vi så?

Når jeg stiller spørgsmålet også i pædagogiske sammenhænge, så kan det handle om den omstændighed, at der ofte tales om, ’at det har eller havde jeg/vi ikke tid til’.

Jeg kunne få lyst til at spørge, hvad vi så i virkeligheden har tid til, eller hvad vi prioriterer at have tid til? Og måske gå skridtet videre og være undersøgende overfor, hvad tid egentlig er for en størrelse?

Nogle taler om to forskellige former for tid: Kairos tid og kronos tid. Den sidste er måske den nemmeste at rumme: En kronologisk tid. Den tid, der lægger sig i sin egen slipvind. Den tid, vi aldrig eller næsten aldrig har nok af. Den tid, der på alle måder udfordrer os mest, fordi den opleves konkret og kan tælles og regnes med: Sekund for sekund, minut for minut, time for time, dag for dag, uge for uge, måned for måned, år for år. Her kendes udtryk som: Lige om et sekund, i morgen, næste uge eller til næste år.

Den anden tid, kairos tiden, er flow tiden. Den tid, der holder op med at eksistere, når den ikke mere kan mærkes. Den tid, der går i èt med sig selv. Den tid omtaler vi sjældent eller aldrig som en tid, vi ikke har. For kairos tid skal man gøre sig umage for at opnå eller blive opslugt af. Her kendes udtryk som: Tiden gik i stå, tiden holdt op med at eksistere, jeg glemte tid og sted. I kairos tid holder tiden op med at være tid, og det er derfor ikke noget, man ikke ikke kan have.

Kronos tiden har vi, lige meget om vi vil eller ej. Og måske er det netop derfor, at vi ofte omtaler den som noget, vi ikke har.

Men hvad har vi så?