Jeg elsker dig - gå din vej!

Spændvidden i udsatte børn og unges følelsesregister er ekstrem - fra den ultimative kærlighed til den ultimative afmagt. Det gentagne omsorgssvigt efterlader barnet i tvivl, frygt og angst, samtidig med at håbet og drømmen om det normale ligger og lurer omkring hvert hushjørne.

Tillid er fundamentet, hvorpå vi bygger vores relationer, tillid er alfa og omega for, at vi udvikler “sunde” og kærlige/ærlige forhold til andre mennesker.

Tillid bygges langsomt op, men kan brydes ned på et nano-sekund, især hos omsorgssvigtede og udsatte børn, da deres erfaring fortæller dem: Jeg kan ikke stole på de voksne! (også selvom den erfaring ikke kan udtrykkes med ord) Tillid kan bygges op - langsomt - hvis der er tid og ressourcer til det. Formålet med at have en mentor med i denne proces er, at jeg har tid og ressourcer til at få gen/etableret denne tillid, så det enkelte barn/unge kan få den kerne-ro, der skal til for at kunne navigere trygt i en ellers utryg verden, og dermed have lidt overskud til også at lære noget. Drømmen er at så kan fremtiden, som voksen, måske have muligheder der er anderledes end det de kommer fra.

Det udsatte og omsorgssvigtede barn/unge kommer til kort på så mange forskellige planer i livet.

Selvom der bliver lavet en indsats i form af enten aflastning eller placering i plejefamilie, er det alligevel kun en halv indsats.

I forbindelse med udarbejdelsen af en §50 vil man bl.a. have fokus på:

Socialisering og kompetenceudvikling

Alder og udvikling

Sprog og udtryksformer

Hverdagsliv

Tilknytning og reaktion

Trivsel, især i skolen og/evt børnehaven

Ovenstående kompetencer er essentielle ,også i skoleregi.

Fakta er, at rigtig mange af disse børn/unge ikke får den støtte og hjælp, de har brug for i skolen, og min erfaring siger, at rigtig mange ”forsvinder” ud af undervisningen, samtidig med at deres fravær kan ende med at blive tårnhøjt. De mestrer ganske enkelt ikke de faglige fællesskaber. Og de mister modet til at "hænge i", primært fordi de står alene.

Sammenligner man denne gruppe børn og unge med jævnaldrene, har de langt hyppigere symptomer på psykiske og sociale problemer, det være sig adfærdsvanskeligheder, emotionelle problemer, hyperaktivitet og udfordringer i sociale relationer.

Udsatte og omsorgssvigtede starter senere i skole end normalt, de klarer sig dårligere, har flere indlæringsvanskeligheder end gennemsnittet af børn/unge, og mange ender i kriminalitet og misbrug, som deres forældre.

I afklaringsprocessen er det derfor vigtigt at få konkretiseret, hvor behovene ligger hos det enkelte barn/ung. Man skal være til stede og ikke kun symptombehandle/konfliktløse, som lærerne er nødsaget til at gøre pt.. En mentor/ekstra ressource kan få skabt stabilitet, rød tråd og tillid i barnets skole-dagligdag.

Med skolereformen og arbejdstidsaftalen fra 2013 er lærerhænderne blevet færre og tiden knap, og fokus på støtteområderne, fra skolernes side, er primært dér, hvor der foreligger en diagnose og altså ikke hos de børn og unge, hvis livsrammer ikke udløser en diagnose. Netop hos disse børn og unge er der et voksende behov for støtte og vejledning i skoledagen.