Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Jeg bliver aldrig så dygtig, som jeg kan

Vi har fået et brev fra en lærer i folkeskolen. Et brev, der bekymrer os som forældre. For det er ikke første gang, vi hører fra frustrerede lærere, der ikke har tilstrækkelig tid til at forberede undervisning.

Det er naturligvis meget bekymrende for den enkelte lærer. Men det er om muligt endnu mere bekymrende, at vores børns læreres vilkår er som beskrevet. Som læreren udtrykker det "Det går ud over eleverne"!

Anette Lind
5 kommentarer
22. august 2016, kl. 18:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

5 kommentarer

Jeg er ny lærer. Knoklede i fire år gennem glæde og frustration. Så kom dagen. Dagen hvor jeg fik det job, der nu skulle videreudvikle mig som lærer. Videreudvikle mig som person. Videreudvikle mig fagligt, socialt og professionelt. Jeg glædede mig sindssygt til, at jeg nu kunne fordybe mig i didaktiske og pædagogiske refleksioner. Gøre mig dygtigere og mere fortrolig med arbejdet. Lade det hele ende ud i spændende, anderledes og varierede undervisningsforløb til glæde og gavn for eleverne. Glædet mig til at udveksle ideer og lade mig inspirere af kompetente kollegaer til glæde og gavn for eleverne.

Folkeskoleforældre arbejder tværpolitisk for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn. Folkeskoleforældre er for alle forældre til skolesøgende børn og andre, der deler vores fokus. Læs mere på folkeskoleforaeldre.dk

Nu, et kalenderår senere, ved jeg, at det ikke kommer til at ske. Det jeg glædede mig til, blev erstattet af et ræs mod bunden.

Jeg ved allerede nu, at jeg aldrig bliver så dygtig som jeg kan. Jeg har ganske enkelt hverken tid eller rum. Tiden på arbejdet er fyldt helt ud, uden ’huller’ til tanker. Men med konstante konfrontationer (lektioner og møder). Rummet er reduceret til et skrivebord.

Her skal jeg udvikle reform-læring/evaluering af læring/synlig læring/læringsmål… bla, bla, bla… Alt sammen skal indsættes digitalt i en læringsportal, som der heller ikke var tid til at lære grundigt inden brug. Dette arbejde gøres alene. På trods af, at vi skal arbejde sammen i teams. Men vi har ikke tid til at mødes. For vi skal undervise og tilbage for at lægge ting ind i portalen. Når tidsfrustrationen meddeles ledelsen, er standardbeskeden ”du må sænke dit ambitionsniveau”.Jeg er løbet tør for niveauer.

Jeg har endnu til gode at udvikle et eneste grundigt gennembearbejdet undervisningsforløb. Jeg har endnu til gode at mærke, at jeg er blevet lærer.

På denne måde bliver jeg aldrig så dygtig som jeg kan. Det går ud over eleverne.

Mon jeg er alene?

5 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jeg bliver aldrig så dygtig, som jeg kan

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS