Jagten på nye ord for forberedelse

Ingen troede at det kunne blive værre for kvaliteten i undervisningen, da man nedbragte forberedelsestiden til gengæld for flere lektioner. Ledere over hele landet rev sig i håret, når de måtte bede de tidsberøvede lærere opfinde nye rette- og forberedelsesmetoder - som mest gik ud på, at eleverne skulle rette deres opgaver selv. Sammen fandt de dog en balance, som var på kant med god undervisning, men kunne gennemføres ved, at lærerene brugte undervisningstiden på at kommentere stile og læse lærervejledninger. Ja det lyder grotesk i yderste potens, men intet er så slemt, at det ikke kan blive endnu værre.

Nu har man haft et fjumreår, og så skal der implementeres skolereform og gode ideer for fuld skrue. Lærerne pålægges så mange opgaver i deres ”forberedelsestid,” at de nærmest nogle steder ikke længere planlægger den daglige undervisning. Det er ellers ikke fordi forberedelsespolitiet ikke har holdt øje med, hvordan lærerne bruger tiden. Der har været kontrol med kaffeminutterne. Tik tak.

Det burde egentlig heller ikke være så svært. Det kræver en vis portion tid at planlægge og evaluere god undervisning. Den tid bør være til rådighed før og efter hver eneste lektion. Problemet er, at man kalder alle opgaver for forberedelse. Trivselsundersøgelser, opsamling på obligatoriske test og prøver, handleplaner, forældrekontrakter, indstillinger, fagmøder, teammøder, årgangsmøder, afdelingsmøder, pædagogiske møder, møder med PPR, SSP, talepædagog, læge, psykiater, nye kommunale tiltag, forældremøder, skole-/hjemsamtaler, sociale arrangementer, besvarelse af mails, elektronisk fraværsregistrering, elevplaner, uddannelsesparathedserklæringer, karaktergivning, konflikthåndtering, kurser, konsulentbesøg, tilsyn med meget mere.

Nedslået trasker man væk fra klasselokalerne, når dagene er gået med alt andet end undervisning. Flere og flere pålagte opgaver som ikke giver mening hiver langsomt døden ned over undervisningen og efterlader et rungende spørgsmål: Skal vi blive ved med at kalde alle vores arbejdsopgaver for forberedelse? Skal vi ikke synliggøre, hvad tiden går til? Sålænge lærerne pålægges alverdens opgaver i forberedelsestiden, som ikke har direkte med planlægning af undervisningen at gøre, forsvinder tiden fra det, som majoriteten forbinder med ordet. Samtidig kan skiftende ministre og udenforstående slippe afsted med at påstå, at der er tid nok. Der er behov for et minimumskrav af tid til forberedelse af undervisningslektioner, og vi bør med klar og tydelig tale skelne mellem, hvad vi forbinder med den type af forberedelse og alle de andre opgaver.