Ja-hat – nej tak!

Mange politikere opfordrer lærerne til at tage ja-hatten på og glemme deres kritik af folkeskolereformen.

For at vise deres gode vilje og konstruktive sindelag påfører de gerne sig selv ja-hatten ved enhver lejlighed og mener sig med den på hovedet stolt kvalificeret til at deltage i enhver debat på ethvert fagligt niveau.

Men en ja-hat skal man ikke være stolt af. Den er båtnakkens hovedbeklædning og med sin forflygtigelse af den kritiske fornuft skyld i megen elendighed i tidens løb. Jeg skal undlade at komme med historiske eksempler.

Ja-hatten sætter magtens og magtmisbrugets logik over saglighedens logik. Derfor lyder opfordringen til at tage den på også altid dér, hvor sagligheden hører op.

Regeringen fremhæver lærernes professionalisme som den vigtigste forudsætning for implementeringen af folkeskolereformen. Men når samme professionalisme får lærerne til at sige fra over for reformen, skyder politikerne dem i skoene, at de fornærmet og trodsigt har taget Rasmus Modsats nej-hat på bare for at være på tværs.

Folkeskolens og skolereformens problem er, at nok taler politikerne om lærernes professionalisme, men de anerkender den ikke. De er overbeviste om, at de og deres virkelighedsfjerne læringsguruer ved bedre.

Carsten Hogstad, tidligere skoleleder og forvaltningschef: »Man bliver så deprimeret af at høre på uvidende politikere, som ikke har faktuel viden om det, de udtaler sig om«.

Jeg kan ikke være mere enig.