It-elite

'Danmarks folkeskole i EU's absolutte IT-elite'.

Sådan lød en overskrift forleden i Ugebrevet Mandag Morgen. Når man er kommet sig over, at bladet endelig har en positiv nyhed om folkeskolen, er det værd at kigge lidt mere på kilden til nyheden.

Kilden er en F2000-undersøgelse, og man kunne såmænd lige så godt have valgt en mindre begejstret vinkel på historien!

Det er korrekt, at kommunerne allerede nu er tæt på at have indkøbt det antal computere til skolerne, som man har lovet at gøre inden år 2003. Det er både flot og positivt. Nu er der kun ti elever per maskine. I gennemsnit.

Den såkaldte 'Dybkjær-rapport' fik stor betydning for debatten og for fokuseringen på, hvor mange computere der bør være på hver skole. Rapporten blev udsendt af Forskningsministeriet i 1994. Her nævnes ikke fænomenet Internet overhovedet, så det er egentlig ikke så tosset, at der nu er 17 elever om at dele en Internetadgang.

Men Danmark er skævt, og elever og lærere i de langsomste kommuner kan ikke bruge tal om gennemsnitsforsyningen til noget. Tallene viser, at computeren bruges mest på store skoler, og at der sker mest edb-integration i kommuner og på skoler med handleplaner.

Og så melder F2000-undersøgelsen ikke meget om det mest interessante. Om eller hvordan brugen af computere gør undervisningen bedre og støtter elevernes læring. Det er der såmænd mere at hente om i en reportage inde i bladet om lærer Ann Mari Bloms arbejde med sin 8. klasse. De er på Nettet, og de bruger projektarbejdsformen.

'Eleverne har lært meget om faglig læsning, om at skimme en tekst og om at læse på skærm', fortæller Ann Mari Blom.

Men det er samtidig hendes erfaring, at de elever, der er hurtige til at hente ulovlige spil på Internettet, ikke nødvendigvis er lige så gode til at finde og udvælge informationer. Børn, der ikke har solide almene kundskaber i forvejen, har svært ved at klare udfordringerne.

Med den slags meldinger er man tilbage i en genkendelig hverdag. Computeren løser hverken sociale eller pædagogiske problemer, og det behøver man ikke afvente nye rapporter for at få bekræftet.

Men computeren, Nettet - hele globaliseringen og de radikale samfundsmæssige ændringer, der er i gang - giver udfordringer, problemer og muligheder, som skolen skal forholde sig til. I denne store sammenhæng er computere kun en praktisk detalje. Men nu, hvor der er ved at være maskiner på alle skoler, gælder det om at holde fast ved det væsentlige - ved indholdet og fællesskabet. Spillet om fremtiden hedder Vind eller Forsvind, og den enkelte bestemmer ikke selv, om han eller hun vil spille med. Ingen kan melde sig ud af de voldsomme samfundsændringer, der er i gang. Yahoo'erne boltrer sig, mens Fanden ta'r de bagerste, hvis tilfældigheder får lov at bestemme.

Skoleledere og lærere må tage ansvaret for, at IT-udviklingen bliver styret af pædagogiske diskussioner - og diskussion af folkeskolens samlede formål og indhold - og ikke af teknik, økonomi eller tilfældigheder.

Men skolerne kan ikke klare udfordringerne alene. Ejerne har ansvaret for anskaffelse og fornyelse af maskiner og programmer - i alle kommuner og på alle skoler. De har ansvaret for, at lærerne bliver uddannet.

Og de har ansvaret for, at skolerne får mulighed for at gennemføre de nødvendige ændringer sammen med parter udefra. Det er nødvendigt med maskiner, men det er slet ikke nok.

-th

Læs side 4 og side 8

Skoleledere

og lærere må tage ansvaret for, at IT-udviklingen bliver styret af en pædagogisk diskussion