Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Intro-samtale i idrætsfaget danner fra start fundament for kulturen

I år har jeg fået en ny klasse til idræt – en 8. klasse. Vores første idrætstimer handlede i sidste uge ikke blot om årsplan og indholdsområder, men i lige så høj grad om vigtigheden af at vi alle er forskellige. Om at alle skal tage bad efter idrætstimer, om at menstruation ikke udelukker at have idræt – og at der skal være plads til alles niveauer.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
Start debatten
19. august 2019, kl. 00:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Foto: Privat

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens idrætsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

”Hvordan er badekulturen her på 8. årgang?”, ”Hvordan tænker I, at I bedst kan deltage i idrætsundervisningen, når I har menstruation?”, ”Hvordan sikrer vi, at der er plads til jeres forskelligheder her i idræt?”. Dette var blot nogle af de spørgsmål, som jeg fik pigerne til at sætte ord på sidste tirsdag.

Jeg kunne tydeligt mærke vigtigheden af, at jeg ikke kom med svarene til disse spørgsmål, men at vi sammen fandt en løsning. Pigerne følte sig hørt, og vi fik lavet nogle gode aftaler, som alle endte med at nikke til. Pigerne blev blandt enige om, at hvis de fik lov til at gå ud i omklædningsrummet 5 min. før de andre, når de har menstruation, så kunne de sagtens være med til idræt.

Ligeledes fik drengene en god snak med min mandelige kollega om temaer, der i deres verden er presserende.

Fundamentet skabes i fællesskab

Jeg er klart mest tilhænger af, at eleverne selv får medbestemmelse – specielt i forhold til idrætsfaget, hvor nogle føler sig udfordret i en helt anden arena end det kendte og trygge klasselokale.

I dette tilfælde handlede det om medbestemmelsen vedr. kulturen i faget.

Den skal danne et fundament for resten af året, og formen i tilgangen til eleverne lagde ligesom en ramme, hvori vi som lærere kunne styre medbestemmelsen en smule.

Ideen med at bede eleverne give svar på, HVORDAN de vil være med i idræt ved eksempelvis menstruation, er med til at definere, hvordan vi vil have det – eleverne sætter så den sidste finish på ved at vælge måden.

Vi lærere skal købe og præsentere lejligheden. Eleverne får herefter lov til at hjælpe med at møblere. På den måde får vi en god sameksistens i faget idræt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Intro-samtale i idrætsfaget danner fra start fundament for kulturen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS