Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

International Autismedag

Tirsdag d. 02.04.2019 er det International Autismedag.
Lad os hylde neurodiversiteten, det at vores hjerner er forskellige.

Yvonne Olsen
Start debatten
1. april 2019, kl. 21:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lad os hylde evnen til at tænke forskelligt.

Jeg er folkeskolelærer og autismerådgiver på Nr. Vedby Skole og Børnehus. Mit udgangspunkt er ydmyghed og respekt overfor mennesker, der tænker og oplever verden på en anden måde end du og jeg. Jeg ønsker at skrive den gode historie, der hvor det lykkes i skolen for børn og unge med autisme. Jeg håber at mine indlæg, ideer og løsningsforslag kan anvendes på andre skoler, således at vi fremadrettet kan skabe en skolegang for børn og unge med autisme, så også de bliver så dygtige som de kan. Mine indlæg tager altid udgangspunkt i virkelige oplevelser fra mit job som lærer.

De fleste mennesker i denne verden er neurotypiske og har hjerner, der i de store træk tænker på sammen måde. Vores samfund er opbygget af disse mennesker. Derfor er vores vuggestuer, børnehaver, skoler, universiteter, arbejdspladser, hospitaler, plejehjem osv. bygget og drevet, så de passer bedst muligt til neurotypiske mennesker. 1-3% af verdens befolkning er neuroAtypiske og har autistiske hjerner, som tænker på en anderledes måde.

I marts 2019 læste jeg om to unge mennesker med autisme. Marcus og Greta.

Marcus er en ung mand på 15 år, han er blevet anbragt på en sikret institution sammen med kriminelle, fordi kommunerne mangler alternative behandlingssteder til socialt udsatte unge, som ham. Han har vist hvor galt det kan gå, når danske politiske ledere, mangler viden om autisme. Greta er en ung kvinde på 16 år, hun har fået hele verdens opmærksomhed, med sin konkrete tankegang og sit direkte budskab. Hun har skabt en klimabevægelse, som verdens politiske ledere kæmper for, at vise deres støtte til.

De er begge to unge mennesker med autisme. Den ene bliver straffet for sin måde at tænke på, den anden bliver hyldet.

De fleste mennesker i denne verden er neurotypiske, også vores politiske ledere. Neurotypiske hjerner har en evne til, at kunne sætte sig i andres sted. Vi kan forestille os, hvordan andre har det. Den evne skal vi bruge til at bygge institutioner og skabe arbejdspladser, hvor der er plads til mennesker, der tænker forskelligt.

Når vi styrker vores viden om, og forståelse for neurodiversitet, og når vi handler ud fra vores viden, så får vi færre unge som Marcus, og flere som Greta.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

International Autismedag

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS