Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Interkulturel kommunikativ kompetence - Hvad er det egentlig?

Efter tre ugers (18 timers) tyskundervisning er vi langsomt ved at lære hinanden at kende. Der arbejdes sammen i grupper på kryds og tværs på tysk – selvfølgelig - og humøret er højt!

Jette von Holst-Pedersen
Start debatten
2. december 2016, kl. 12:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Interkulturel kommunikation

Emnet for modulet er: Interkulturel kommunikation, så vi er i gang med at definere dette begreb. Hvad betyder det at være interkulturel kommunikativ kompetent? Hvordan kan man arbejde med at udvide og udvikle elevernes horisont ift. det tysksprogede område, deres nysgerrighed over for det anderledes, deres respekt og tolerance over for andre samfundsformer? Hvordan ser konkret tyskundervisning ud, der arbejder med at udvikle elevernes interkulturelle kompetence? Disse spørgsmål vil følge os i hele modulet.

Fodbold i Tyskland

En indgang til det interkulturelle er at arbejde med forskellige perspektiver sat i en historisk ramme. Vi har lige set filmen Das Wunder von Bern, der giver et fantastisk indblik i efterkrigstidens Tyskland, familiestrukturen, barndommen og ikke mindst, hvilken rolle fodbold spillede i denne periode i den tyske historie: ”Wir sind wieder wer!”

Fodbold er stadig en meget væsentlig del af tysk selvforståelse, og dette har givet anledning til at zoome ind på det tyske flag og dets anvendelse i dag, og den tyske Nationalhymne med dens helt specielle historie fra den blev skrevet i 1841 og til i dag.

Tysk historie

Den nyere tyske historie er en vigtig brik for at kunne forstå Tyskland anno 2016, så derfor tager vi nu fat i at beskæftige os med de to Tysklande, der eksisterede fra 1949 - 1989. Vi læser bogen: Wie war das mit der Mauer? (Verena Glanos), hvis kapitler de studerende gruppevis skal præsentere for hinanden for både at træne deres mundtlige sprogfærdighed på tysk – samt naturligvis for at prøve at undervise resten af holdet. Helt grundlæggende for al tyskundervisning på Metropol er de studerendes aktive deltagelse og engagement i alt, hvad der sker!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Interkulturel kommunikativ kompetence - Hvad er det egentlig?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS