Tankesættet i ideologien inklusionisme stammer fra en hensigtserklæring uarbejdet i 1992 i byen Salamanca, og grundideen er accept af og en respekt for forskellighed. Smuk tanke, som overført til skolesystemet betyder, at alle børn - uanset deres særlige behov - har ret til at gå i skole med deres jævnaldrende kammerater i det nærmiljø, hvor de nu engang bor.
I praksis betyder det, at alle går i deres lokale skole. Skolens række af resursepersoner (testlærere, læsevejledere) vurderer, vejleder og rådgiver i forhold til den enkelte elevs undervisningsbehov. Skolen indretter små grupper, særlige lokaler og foranstaltninger svarende til elevernes behov. Hovedprincippet er: I det omfang eleverne kan undervises sammen og lære af mangfoldigheden, gøres det. Mangfoldighed og/eller forskellighed opleves på skolen som en helhed, samtidig med at undervisningen differentieres fysisk, så alle lærer.
Meget enkelt i virkeligheden, og alt andet har intet med inklusionisme at gøre, men er blot »italesættelse« af manglende vilje og særinteresser.
- Hvor pengene kommer fra? Uden Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, uden specialskoler, uden konsulenter, uden diagnoser, uden . bliver det næppe et problem!
Inklusionisme
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.