Inklusion i folkeskolen

Den knap så rummelige folkeskole

Udfordringerne for børnene og folkeskolen begynder allerede i de tidlige år i indskolingen og på mellemtrinnet, dvs. i 3. og 4. klasse, hvor man bliver opmærksom på elevernes diagnoser og adfærdsproblemer.

I nedenstående figur ser man, hvordan børnene bliver inddelt i kategorier, hvor man kategoriserer børnenes adfærd, og vurderer efterfølgende om, hvorvidt de har adfærdsproblemer m.m. Fordelingen af børn med adfærdsproblemer i folkeskolen i Danmark ser således ud:

(se vedhæftede figur i fil 1)

Det blå felt: børn med alvorlige adfærdsproblemer udgør 0-5%

Det brune felt: risiko for udvikling af adfærdsproblemer 10-15%

Det grå felt: børn og unge der trives i folkeskolen udgør 85%

(Binderup, 2014:11).

Det vil sige, at udfordringerne primært ligger hos de adfærdsvanskelige børn på 0-5%, der udfordrer inklusionen i folkeskolen. Her kan special- og dagbehandlingsskoler komme på tale.

I 2002 modtog 9.000 børn specialundervisning (ibid.) og konklusionen er, at folkeskolen er blevet mindre rummelig (ibid.) fordi flere børn kategoriseres og udskilles, og at den kun appellerer til 85 % af eleverne mens de resterende 15 % udskilles (ibid.) og det til trods for, at Danmark underskrev Salamanca erklæringen i 1994. I punkt 2 i erklæringen står der, at almindelige skoler, der har en inkluderende tilgang, er de mest effektive i forhold til bekæmpelse af diskrimination (Salamanca, pkt. 2).

Eleverne på folkeskolen med behov for støtte opdeles i fire kategorier:

Elever med fysiske handicap

Elever med diagnoser (ADHD, autisme m.m.)

Elever med lav IQ

Elever med socio-emotionelle vanskeligheder

(Binderup, 2014: 13).

I bekendtgørelsen af lov om folkeskolen §1 nævnes følgende: ” Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene giver eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere,” (folkeskoleloven, kapitel 1 - §1). Disse udfordringer, lysten til at lære mere, hviler nu på special- og dagbehandlingsskoler, der overtager de kategoriserede elever og skal arbejde videre med dem for, at vende eksklusionen til inklusion og give dem lysten til at lære. Igen.

Selvom der, ifølge folkeskoleloven §36, stk. 3., er frit skolevalg, hvor forældre har krav på, at deres børn optages i skole eller ønsker, at skifte skole under forløbet, kan dette kun lade sig gøre, så længe dette sker under de rammer, der er fastsat i kommunalbestyrelsen i henhold til folkeskolelovens § 40, stk. 2.

I nogle tilfælde kan der være undtagelser. Undtagelser, hvor en elev ikke trives i folkeskolen og derfor skal i dagbehandlingsskole. Efter servicelovens §52, stk. 3. nr. 3 er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om et barn eller ung har behov for særlig støtte, hvor de kan iværksætte hjælp i forhold til behandling af barnets problemer. Kommunen bestemmer (DUKH, 2017), hvem der udfører behandlingsopgaven, men er dog forpligtet til at inddrage/samarbejde med forældrene/værgen i sagens forløb. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 4, hvor det tydeliggøres, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandling af egen sag.