Inklusion gennem bevægelse

Jeg har gennem min specialeskrivning arbejdet med kropslig dannelse, særligt i forhold til hvilken betydning det spiller i forhold til inklusion.Jeg har arbejdet med inklusion ud fra to typer. Den kvantitative inklusion som handler om hvor elever fysisk er placeret (almindelig eller specialundervisning) og en kvalitativ inklusion som bygger på elevens oplevelse af at være en del af et inkluderende fællesskab.

Kropslige dannelse (Physical literacy) er et begreb der rummer kropslige færdigheder som er en forudsætning man kan besidde for at gøre sig gældende i en social sammenhæng. PL kan sidestilles med begrebet habitus, som er den rygsæk man har med sig på baggrund af tidligere erfaringer og oplevelser. kropslig dannelse handler i høj grad om at man besidder de egenskaber der skal til for at så opfylde de krav og forventninger der bliver stillet til dig som person i en social sammenhæng. For at komme med et eksempel: Det forventes at du kan kaste/gribe hvis du skal spille håndbold eller det forventes du kan løbe hvis du vil spille fodbold. Manglende kropslig dannelse kan være en ekskluderende faktor i sig selv. I en artikel læste jeg om en dreng der ikke ville med til havnebadet med sine venner, fordi han ikke kunne svømme. Han vidste at svømningen kun udgjorde en lille del af de timer venner tilbragte på havnebadet, men han var flov over han ikke kunne svømme. Derfor fravalgte han at tage med vennerne for at undgå nederlag og dermed det sociale. På samme led kan idrætsundervisningen være med til at eleverne mister lysten til at deltage, eller ikke føler de kan leve op til de forventninger der er. På samme måde kan den ekstra fokus på idræt og bevægelse i den nye skolereform være en ekskluderende faktor i sig selv.

Men hvis undervisningen er tilrettelagt så alle elever bliver tilgodeset, både de elever der har meget kropslige erfaringer og dem uden erfaringer kan idrætten være med til at skabe den kropslige dannelse. Den kropslige dannelse kan være med til at skabe fælles interesser, identitet eller sociale relationer, som kan være med til at den enkelte elev oplever sig som en del af et inkluderende fællesskab.

Folkeskolen er bygget meget op omkring den boglige dannelse, de muligheder den enkelte har for videre uddannelse, og alt hvad der sker holdes op imod om det har positive effekter på læring og karaktererne. Den nye reform har fokus på 45min bevægelse om dagen med udgangspunkt i at eleverne bliver bedre i dansk og matematik (hvilket jeg ikke er uenig i), men de 45min kan også være med til at fokusere på den kropslige dannelse som kan bruges aktivt i forhold til det sociale miljø eller inklusion. Det er i bund og grund det idrætten er bedst til, nemlig at være idræt.

Så meget fokus på den kropslige dannelse kan være med til at skabe bedre succesfuld kvalitativ inklusion. Men hvis det bliver gjort på den forkerte måde kan den ekstra idræt og bevægelse være med til at ekskludere endnu flere i folkeskolen.