Ingen tillid til KL's søde ord!

Jeg ville så gerne have tillid og tro på KL – intet ville gøre mig mere glad i hverdagen og give mig en større tro på, at folkeskolen har en fremtid. Og at det er en lys fremtid med plads til arbejdsglæde og kvalitet i undervisningen. Jeg ville så gerne have tillid! Men det har jeg ikke. Jeg har ikke tillid til KL, jeg har ikke tillid til at fremtiden bliver lys, og det er uanset, at Anders Bondo (som jeg har stor respekt for i øvrigt) og Jacob Bundsgaard står hånd i hånd, nærmest skriver kærlighedsdigte til folkeskolen sammen og i øvrigt lover landet, der flyder med mælk og honning.

Jeg har bare ikke tillid til KL! Og ja, det drejer sig også om 2013-spøgelset. Også! For der er så meget fortræd fra KL’s side over de sidste mange år. Hvordan kan jeg have tillid til dem?

KL kræver at lærerne accepterer arbejdspladser, hvor vold og trusler er hverdagskost (uden risikotillæg i øvrigt). De prøver at lukke kæften på de kolleger, der råber op – og knægter vores ytringsfrihed. De sender elever, som aldrig skulle gå i almenskole, ind i klasserne – bare for at spare penge. De lover bod og bedring – og skærer ned, og ned, og ned. Hvordan kan jeg have tillid?

Ja, der lyder søde toner fra KL nu. I hvert fald sødere toner end før. Det hænger sjovt nok sammen med et skifte i det politiske flertal i KL’s bestyrelse. Før var Martin Damm, fra Venstre, formand (borgmester i Kalundborg – og spørg de lokale hvordan lærerne bliver behandlet…) og nu er det så en sosse, som har flertallet. Efter næste valg skifter flertallet sikkert igen – og så ser vi, at KL skifter ham til den degnehadende forsamling vi tidligere har oplevet. Hvordan kan jeg have tillid til den forandringsvillighed? Hvordan kan jeg have tillid til den langsigtede politik fra KL?

Jeg ville så gerne have tillid til arbejdsgiverne. Jeg har sådan set også tillid til min lokale leder – men hvordan kan jeg have tillid til KL? Det har jeg ikke, og der skal virkelig meget benarbejde til fra deres side før jeg får tilliden tilbage.