Infantile tekster

Ingrid Thomsen sniger sig i Folkeskolen nummer 17 behændigt uden om det væsentlige faktum, at danskundervisningen i 1. og 2. klasse indeholder mange andre aspekter end lige netop læsebogstræning.

Problemet med enhver tekst, som en elev i 1. klasse beskæftiger sig med, er, at forfatterens tekst befinder sig på et infantilt stadium, mens eleven intellektuelt er langt mere udviklet. De infantile tekster findes i læsebøgerne, men findes også i de små lixede bøger, som benyttes af de læsepædagoger, der vælger en individuel undervisning, hvor hvert barn isoleret skal arbejde sig gennem de infantile tekster. De infantile tekster har ikke noget væsentligt budskab, men hjælper barnet i gang med at læse. Hvis de infantile tekster anskues som litteratur med krav om mening og budskab, er der ingen begyndertekster, der kan bestå en voksen persons kritiske gennemgang.

Tekstfortolkningen kommer i 1. og 2. klasse ind gennem lærerens oplæsning af litterære tekster. Børn på de yngste årgange kan mageligt klare Halfdan Rasmussen, H.C. Andersen, Tolkien, Gåsemors Eventyr (de uhyggelige franske fortællinger), Cecil Bødker, Villy Sørensen og hele den brede skala af kunstnerisk begavet litteratur. Budskaberne i disse tekster tilfredsstiller eleverne intellektuelt, og de er glimrende oplæg til dramatiseringer og visualiseringer. Det er i den store litteratur, der er åndsliv. Børn fra hjem med bogreoler får oplevelserne gennem forældrenes oplæsning, men alle børn kan få adgang til de rige oplevelser, netop ved at dansklærerne påtager sig opgaven.

Hvis børnene snydes for åndens litterære vingesus og i stedet sættes til at stavre sig gennem de små lix-bøger, bliver de mildest talt snydt for de gode oplevelser med bøger. Vi har i Danmark en perlerække af egnede tekster til børn, og alligvel findes der læsepædagoger, der anbefaler, at børnene får stene for brød.

Ingrid Thomsen antager, at 'Søren og Mette'-bøgerne vil kede moderne børn på det grusomste. Jeg har i 1997 og 1998 foretaget sammenlignende studier over forskelligartede skolekulturer i forskellige folkeskoler. I den gunstige skolekultur arbejdede eleverne i begyndelsen af 2. klasse netop med 'Søren og Mette'. Eleverne var både glade, konstruktive og ansvarlige. Der var ikke antydning af grusom kedsomhed. Ingrid Thomsens påstand om grusomhed er som et spøgelse: Spøgelset forsvinder med oplysning om og indsigt i virkeligheden.

Dansklærerne har brug for færre spøgelser, og dansklærerne har brug for viden om god praksis.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte