Indrøm det, Rosenkrantz-Theil. Det var din reform, der skabte den folkeskole, du nu kritiserer

Det er forunderligt, som socialdemokratiske ministre kan skrive om folkeskolen uden at omtale deres egen folkeskolereform fra 2013. De lader, som om den aldrig har eksisteret. Selv om reformen har spændt ben for skolens hverdag i 10 år, bevæger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig behændigt uden om denne elefant i klasseværelset i sin kronik »Vi har skabt et alt for snævert dannelsesideal« (7/3).

Pernille Rosenkrantz-Theils opfattelse er, "at alt for mange børn og unge taber interessen og motivationen for at lære allerede i folkeskolen. Særligt mange blandt drengene. Skolen er simpelthen hverken sjov eller meningsfuld, fordi den er for stillesiddende og boglig i ordets egentlige forstand".

Stillesiddende? Socialdemokratiet har allerede én gang forsøgt sig med mantraet 45 minutters bevægelse om dagen. Det var en af reformens grundpiller, der ligesom resten af reformen faldt til jorden med et brag.

Den primære grund til, at elevernes interesse og motivation er faldet siden 2013, er reformens indførelse af den lange skoledag kombineret med manglende tid til at forberede undervisningen samt den omsiggribende digitalisering, der har erstattet den forberedte lærers personlige, veltilrettelagte, inspirerende undervisning med de upersonlige, skematiske og uinspirerende digitale platforme.

I 2021 hed børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. I maj det år fremlagde hun den endelige statusopgørelse over folkeskolereformens resultater for Folketinget: Ingen af reformens 26 resultatmål var indfriet.

Enhver analyse, der sigter på at løse et problem, bør definere roden til problemet ærligt. Det gør Pernille Rosenkrantz-Theil ikke. Som alle andre politikere bag folkeskolereformen nedtoner eller skjuler også hun, hvad der skete dengang samt de konsekvenser, det har haft og stadig har for folkeskolen. Brutalt sagt skød reformen folkeskolen i sænk. Det har Socialdemokratiet aldrig indrømmet. Denne bevidste benægtelse af fakta gør Pernille Rosenkrantz-Theils betragtninger lidet interessante.

Se også: Minister i modvind: ”Jeg ville jo ikke lave det her interview, hvis ikke det gjorde indtryk på mig” (folkeskolen.dk)

og: Sig nu ordet, Pernille Rosenkrantz-Theil: folkeskolereform (folkeskolen.dk)