Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Indrøm det, Rosenkrantz-Theil. Det var din reform, der skabte den folkeskole, du nu kritiserer

I en kronik i Kristeligt Dagblad 7. marts efterlyste social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et bredere dannelsesideal i folkeskolen, men glemte at nævne, at hendes eget parti er arkitekten bag den folkeskole, vi ser i dag. Jeg skrev nedenstående kommentar, som blev bragt 11. marts.

Karsten Bräuner
Karsten Bräuner
1 kommentar
11. marts 2023, kl. 10:22
1 kommentar

Det er forunderligt, som socialdemokratiske ministre kan skrive om folkeskolen uden at omtale deres egen folkeskolereform fra 2013. De lader, som om den aldrig har eksisteret. Selv om reformen har spændt ben for skolens hverdag i 10 år, bevæger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil sig behændigt uden om denne elefant i klasseværelset i sin kronik »Vi har skabt et alt for snævert dannelsesideal« (7/3).

Tidligere folkeskolelærer og tillidsrepræsentant ved Klarup Skole, Aalborg Kommune. Aktiv debattør, især i forbindelse med indførelsen af elevplaner og folkeskolereformen. Linjefagsuddannet i historie, kristendomskundskab og tysk. Er tillige uddannet journalist.

Pernille Rosenkrantz-Theils opfattelse er, "at alt for mange børn og unge taber interessen og motivationen for at lære allerede i folkeskolen. Særligt mange blandt drengene. Skolen er simpelthen hverken sjov eller meningsfuld, fordi den er for stillesiddende og boglig i ordets egentlige forstand".

Stillesiddende? Socialdemokratiet har allerede én gang forsøgt sig med mantraet 45 minutters bevægelse om dagen. Det var en af reformens grundpiller, der ligesom resten af reformen faldt til jorden med et brag.

Den primære grund til, at elevernes interesse og motivation er faldet siden 2013, er reformens indførelse af den lange skoledag kombineret med manglende tid til at forberede undervisningen samt den omsiggribende digitalisering, der har erstattet den forberedte lærers personlige, veltilrettelagte, inspirerende undervisning med de upersonlige, skematiske og uinspirerende digitale platforme.

I 2021 hed børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. I maj det år fremlagde hun den endelige statusopgørelse over folkeskolereformens resultater for Folketinget: Ingen af reformens 26 resultatmål var indfriet.

Enhver analyse, der sigter på at løse et problem, bør definere roden til problemet ærligt. Det gør Pernille Rosenkrantz-Theil ikke. Som alle andre politikere bag folkeskolereformen nedtoner eller skjuler også hun, hvad der skete dengang samt de konsekvenser, det har haft og stadig har for folkeskolen. Brutalt sagt skød reformen folkeskolen i sænk. Det har Socialdemokratiet aldrig indrømmet. Denne bevidste benægtelse af fakta gør Pernille Rosenkrantz-Theils betragtninger lidet interessante.

Se også: Minister i modvind: ”Jeg ville jo ikke lave det her interview, hvis ikke det gjorde indtryk på mig” (folkeskolen.dk)

og: Sig nu ordet, Pernille Rosenkrantz-Theil: folkeskolereform (folkeskolen.dk)

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Indrøm det, Rosenkrantz-Theil. Det var din reform, der skabte den folkeskole, du nu kritiserer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS