Inddragelse af eksterne læringsmiljøer – et samarbejde der kræver mod, indsigt og indblik.

Af: Lise Stadelund, undervisnings- og udviklingsansvarlig for TRAINLAB, Danmarks Jernbanemuseum

Jeg har netop læst den seneste kortlægning om skolers brug af undervisningstilbud på kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer som det Nationale netværk af skoletjenester har offentliggjort 30.05.16. De opsummerede dele bekræfter mine oplevelser og erfaringer med at udbyde tilbud til skolerne i Odense Kommune.

At åbne skolen mod omverdenen kræver overblik og indsigt fra alle involverede parter. Det kræver erfaringer fra en skolehverdag fyldt med små og større overraskelser, det kræver indsigt i kulturinstitutionernes tilbud og muligheder og - ikke mindst - kræver det mod til at indgå i nye samarbejdsrelationer, der rækker ud og bygger bro mellem verdner, der ikke nødvendigt har tradition for at mødes i en fælles arena.

Da jeg tiltrådte en nyoprettet stilling som undervisnings- og udviklingsansvarlig d. 01. november 2015 på Danmarks Jernbanemuseum i Odense, var min klare ambition at komme i tæt og faglig dialog med lærerene i Odense Kommune. Min fornemmeste opgave var at få afdækket og afsøgt, hvilke behov og muligheder skolerne og lærerene reelt har for at benytte kulturinstitutionernes mangfoldige tilbud i den daglige undervisning. Det stod hurtigt klart, at planlægning, tydelige faglige mål og rammer plus fleksibilitet var parametre, jeg skulle have fokus på i min udvikling af læringstilbud.

Sammenhæng og samarbejde

Et alternativt læringsmiljø, hvor der er tid og mulighed for fordybelse i aktiviteter med et klart formål, som understøtter den daglige undervisning, er selve fundamentet for de læringstilbud, der er udviklet i TRAINLAB på Danmarks Jernbanemuseum. Eleverne skal erfare, at der er sammenhæng fagligt, pædagogisk og didaktisk mellem fag og aktiviteter, og at der er et tæt samarbejde mellem den lærer, de kender og den fagperson, de møder på kulturinstitutionen. Når eleverne besøger Danmarks Jernbanemuseum, beskæftiger de sig med byudvikling, betydningen af transport- og jernbanehistorie, og de kommer tæt på kulturlandskaber og byrum. De kobler viden og færdigheder fra historie, samfundsfag og dansk i en byvandring, der har fokus på forandring – historisk, samfundsmæssigt og politisk. Efterfølgende bearbejdes fotos og informationer i digitale bykort i programmet Thinglink på Skoletube, og eleverne skal beskrive den vandring, de har været en del af i ord og billeder. 7 skoler - i alt 447 elever - i Odense Kommune har deltaget i test af de to læringsforløb, og undervejs har vi fejlet og lært af processen. Det er de vigtigste erfaringer, jeg har gjort mig.

Den fælles forberedelse og det tætte samarbejdet med de involverede lærere har en afgørende betydning for den tidlige succes, som museet har opnået i foråret 2016.

Jeg vil hermed opfordre skoleledere, lærere og ansvarlige politikere til at udnytte og understøtte de talrige muligheder, der ligger i et tæt og nært fagligt samarbejde mellem skolen og kulturinstitutionerne.