Ikke i sig selv

Heldagsskoler og helhedsskoler er på den politiske dagsorden. Det er de skoler, som Antorini fremhæver som skoler, hvorfra man kan hente inspiration til en ny slags folkeskole.

Derfor var det spændende at se den evaluering af de 12 heldagsskoler, som netop er udkommet. Heldagsskolerne er oprettet for at tage sig bedre af tosprogede og elever uden bogreoler hjemme. Forskerne har dog kun målt, om heldagsskoler i sig selv fører til fagligt bedre resultater, sådan som de kommer til udtryk i de nationale test.

Det gør de ikke.

Det er næppe overraskende for ret mange, at flere timer i skolens bygninger ikke i sig selv fører til fagligt bedre resultater. Ligesom man desværre ikke kan læse til eksamen ved at lægge en bog under hovedpuden!

Fem af skolerne har dog en højere faglig score, og de fem har nogle fællestræk. Det er gode gamle dyder, som også giver resultater på heldagsskolerne:

Der er en kultur med fagligt høje forventninger. Og de ansatte er med:

»… forandringer skabes kun, hvis langt størstedelen af personalet vil den samme forandring, da det er dem, der bærer forandringen ud i klasselokalet«, siger rapporten.

Som hjernen bag det berømmede canadiske eksempel, Ben Levin, siger:

»Man kan umuligt løfte et helt skolevæsen med vrede og utilfredse lærere. Det kunne vi ikke i Canada, og det kommer I heller ikke til her i Danmark. Så enkelt er det«.

De fem skoler har desuden fokus på skole-hjem-samarbejde, de arbejder med elevernes sociale kompetencer, har en tæt kontakt mellem lærere og elever og et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alt sammen forudsætninger for at undervisningen kan lykkes.

Problemet er, at det koster penge. Uanset om man er lærer, pædagog eller skoleleder, tager det tid at tale med forældre og lære eleverne at løse konflikter.

Men riget fattes som bekendt netop penge. Senest har Esbjerg måttet lukke sin heldagsskole og helhedsskolen i indskolingsklasserne, som har sikret, at 97 procent af eleverne går i den almindelige folkeskole.

»Det er iskolde og nøgterne økonomiske besparelser, for jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var utroligt godt for børnene både fagligt og socialt«, siger formanden for børne- og ungeudvalget.

Karen Ellemann (Venstre) mener, at pengene kan skaffes ved at give skolelederne frie hænder til at bestemme over lærernes arbejdstid.

Psykologisk forstår man godt, at det er bekvemt at tro, at der findes en nem udvej. At det bare handler om, at lærerne ikke vil. Men med al respekt for skolelederne i rollen som tryllekunstnere så kan heller ikke de skabe resultater uden tid. Det har rapporten om heldagsskolerne sat en tyk streg under.