Ikke et ord om F-faktoren

Man skal have den sproglige tættekam frem for at finde ud af, hvor det står.

Ja, faktisk nævnes der slet ikke noget om forskellig forberedelsestid til forskellige fag i arbejdsgivernes overenskomstkrav, som visse kommunale brushoveder jo ellers har truet med det sidste halve år. Og det kan siges med stor sikkerhed, at der ikke blev sagt ét ord om F-faktoren, da parterne tog hul på overenskomstforhandlingerne i onsdags.

Det sidste skyldes nu kun, at man i første omgang lægger arm om de generelle krav for alle ansatte, F-problemerne kommer senere. For i punkt 11 - i det papir, de kommunale arbejdsgivere har afleveret til Lærernes Centralorganisation - kræver de, at en 'øget del af lærernes arbejdstid afvikles på skolen gennem flere aktiviteter med skolens elever og delta-gelse i samarbejdeog aktiviteter omkring skolen.'

Man kan næsten mærke, hvordan politikere og teknikere har vredet både sprog og hjerner for at finde formuleringer, som kan tilfredsstille de mest aggressive i det kommunale bagland - uden samtidig at tirre Anni Herfort og hendes bagland for meget.

Men formuleringerne viser endnu en gang, at arbejdsgiverne ikke fatter, hvad arbejdsmiljøet betyder for arbejdets kvalitet. Og det kan komme til at gå helt galt ved forhandlingerne, hvis arbejdsgivernes punkt 11 skal tages alvorligt. Bag ord-indfiltringerne står der nemlig, at lærerne skal undervise mere, og det skal ske ved at skære i F- eller Ø-tiden. Enten skal de forberede sig dårligere, eller også skal der bruges mindre tid på for eksempel forældresamarbejde.

Punktet kan også tolkes som en gentagelse af det gamle krav om fast, bunden arbejdstid på skolen. Det skal det nok ikke, for der blev aftalt forsøg allerede i 1995, de er bare ikke kommet ordentlig i gang endnu. Men hvis den tolkning er rigtig, så bliver gennemførelsen så dyr, at kommunerne ikke har råd til at betale regningen.

Faktisk virker det, som om arbejdsgiverne konsekvent tager fat på de forkerte emner. De vil beskære og stramme sig til forbedringer, selv om der er meget, der tyder på, at det modsatte - investeringer i et bedre psykisk arbejdsmiljø- på forholdsvis kort tid kunne give bedre kvalitet i undervisningen - og på lidt længere sigt måske ligefrem betyde besparelser, som vil kunne bruges til andre påtrængende investeringer på skoleområdet.

På et møde i sidste uge lød spørgsmålet igen og igen i forskellige varianter: Hvorfor har kommunerne ikke en ordentlig personalepolitik? Og spørgerne var ikke kommunalt ansatte, men privatpraktiserende psykologer, som DLF's socialrådgivere arbejder sammen med for at støtte medlemmer, der udsættes for urimeligt pres. Og erfaringerne fra hele landet er entydige: der kan opnås hurtige og gode resultater, hvis viljen er der.

Dér kunne arbejdsgiverne sætte ind med forbedringer i stedet for hele tiden at forsøge at klemme mere tid ud af børnehaveklasseledere, lærere og ledere.

Forståelse for vilkårene, som omsættes i ordentlige arbejdsmuligheder, vil give en bedre skole for alle.

-th

Læs side 8 og 18

Der kommer ikke noget godt ud af at klemme mere tid ud

af børnehaveklasseledere, lærere og ledere