Ikke af nød, men af lyst.

Det var ikke af mangel på fransklærere, der fik fransklæreren og matematiklæreren på en Nordsjællandsk efterskole til at prøve et rotationsprincip inspireret af en skole i Fredericia. https://folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk/646173/elever-faar-ny-tysklaerer-hvert-20-minut

Det var mere lysten til at lave et tværfagligt forløb med fransk, historie, matematik og geografi. Et forsøg på at gå andre veje med sproget og bryde med idéen om, at sprog skal være et isoleret fag.

Det tværfaglige forløb, der foregik på 9. og 10. klassetrin, strakte sig i første omgang over 3 gange 30 minutter, hvor historie, matematik og geografi skulle foregå på fransk. I de 30 minutters matematik skulle der måles, cmᒾ, m². Borde, døre, gulve, bøger, papir og tavler blev målt. Ordene, tallene og den matematiske betegnelse blev øvet. På fransk. De næste 30 minutter var historie. Her skulle eleverne sætte 3 franske sætninger sammen med et billede af en historisk (fransk) person; f.eks. “Il a écrit le roman Les Trois Mousquetaires” (Dumas) eller “elle etait une physicienne/chimiste et elle decouvrait le radium” (Curie). Andre historiske personer kunne være Napoleon, Jeanne D’Arc eller Piaf. Personerne, der også kunne være mere nutidige, skulle til sidst sættes på en tidslinie. Årstal og navne samt personernes virke og/eller kendetegn blev øvet her. Geografi foregik sådan, at der blev trukket et spørgsmål (på fransk) - “hvad hedder det højeste bjerg i Europa?” eller “hvad hedder den fransktalende del af Canada?”. En anden opgave var at parre flag med landenes navne på fransk. Landenavne, stednavne, flagenes form og farver blev øvet.

Dette tværfaglige forløb er et godt eksempel på, hvad man egentlig kan med sprog og tværfaglighed i skolen. Og det kan omsættes let til tysk eller spansk eller…..

Eleverne var glade for forløbet og vidste slet ikke, at de kunne så meget fransk. Den har vi hørt før! Selvfølgelig kan de det.