Næste uges sang er både inspireret af de besværligheder, vi har med danske børns lidt for langsommelige sprogtilegnelse og med deres tilsvarende lidt forsinkede læsestart, jvf. professor Bleses analyser af det danske vokaliserede sprogs markante mumlekarakter.
Børnene har vanskeligt ved at høre mumleordene, så der liger et mørke over det skrevne. Jeg kan ikke se, hvad du siger, som den hørehæmmede sagde til foredragsholderen med det uklippede overskæg!
Inspireret af Edvard Lembkes tekst fra 1859 (Vort Modersmaal er dejligt) og Benny Andersens opfølgning fra 1973 (Vort muddermål er hæsligt) vil jeg forsøge at skrive om vort mumlemål. På den samme gamle folkemelodi som de to nævnte.
Første vers kunne se sådan ud:
Vort mumlemål er uldent og næsten uden sang.
Hvordan kan vi dog ligne den sære mumleklang?
En slaptunget far og en mor, der æder ord.
Og de gør kampen for at børn får sprog urim’ligt stor.
Og de gør kampen for at børn får sprog urim’ligt stor.
I muml og mørke
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.