I den gale retning

De kommunale arbejdsgivere har stillet krav om overgang til nye lønformer i forbindelse med indgåelse af Overenskomst 97. De ønsker en omfordeling af lærernes lønsum, og det skal foregå ved at tage fra nogle lærere og give det til nogle andre lærere.

Det antydes, at der også kan være tale om at omfordele lønmidler til de områder, der går med på ideen om nye lønformer, fra dem, der ikke vil være med.

Men der er især tale om at omfordele inden for for eksempel lærergruppen. Efter samme model som det, vi kender (i hvert fald af omtale) som 'decentral løn': alle 'indskyder' en del af lønsummen i en pulje, som så fordeles til udvalgte grupper efter aftale mellem arbejdsgiverne og de ansattes fagforening. Der er jo ikke tale om, at kommunerne selv vil belønne 'folk, der gør en særlig indsats'. Det har der jo i nogen tid været mulighed for via det såkaldte funktionslærertillæg. Med den 'nye lønform' er det kollegerne, der betaler. Nogle lærere vil oven i købet blive vidne til, at deres egen fagforening som aftalepart fastslår, at netop de funktioner, de udfører, ikke er noget 'særligt'. Uanset om man udfører opgaver, som nogle bedømmer til at være en særlig indsats eller ej, så skal vi alle også fremover arbejde i 1.924 timer om året for at få en årsløn. På kongressen i 1996 pålagde vi formanden at arbejde for, at der med hensyn til en eventuel decentral løndel skal ske 'skridt i den rigtige retning'. Det kunne være en nedsættelse af andelen af decentrale midler i forhold til de 0,36 procent og 0,48 procent i henholdsvis første og andet år i indeværende overenskomstperiode.

Sammenlignet med det vil de foreslåede nye lønformer være en stroppetur i den gale retning. Det er meningen, at op til 30 procent af lønnen med tiden skal aftales decentralt. Der er jo ikke nogen, der skal tro, at kvalifikationsløn kun skal fordeles efter kriterierne 'læreruddannelse'/'ikke-læreruddannelse'.

Eller at det for funktionslønnen kun bliver et spørgsmål om, om man har arbejde i folkeskolen eller ikke.

Resultatløn kan eventuelt tænkes holdt udenfor på vores område, men det gør ik-ke de nye lønformer acceptable.

Jeg vil ikke frivilligt acceptere, at lærerne fremover skal have forskellig livsløn.

Det er ofte blevet fremført, at lærere jo heller ikke nu får samme løn, men det gør lærere altså, hvis man ser på livslønnen. Og ser bort fra stedtillæggene. Dem har kongressen jo desuden pålagt hovedstyrelsen at arbejde for afskaffelsen af.

Det må sikres, at grupper, der holder sig ude af de nye lønformer, får samme lønudvikling som de grupper, der 'går med'.

Ellers er konsekvensen, at det bliver frygten for, at 'kammeraterne' i Danmarks Sygeplejeråd og Forbundet for Pædagoger og Klubfolk fortsat går efter vores penge, der kommer til at afgøre lærernes stillingtagen til Overenskomst 97.

Jeg synes jo heller ikke, at vi skal lade andre løbe med lærernes penge.

Det er alle offentligt ansatte, der er haltet bagefter i lønudviklingen. Også lærerne. Det skal der rettes op på.

Og så må der i øvrigt arbejdes på, at der foretages skridt i den rigtige retning, hvis der fortsat skal være en decentralt aftalt løndel.

Jørn Kokkendorff

kongresdelegeret, Århus