I begyndelsen var... børnene!

Sigrid og løven filosoferer

Mens Sigrid og løven ligger i græsset og filosoferer over, hvor himlen stopper, kan vi andre jo passende filosofere over, om sådan en lille pige faktisk kan være venner med sådan en stor løve, om mennesker overhovedet kan være venner med et dyr – eller ja, hvad ”filosofi med børn” egentlig er for en størrelse…

Med tiden, når flere blogindlæg har taget form, vil mine tanker, erfaringer og viden indenfor ”filosofi med børn” forhåbentlig bidrage til at give et mere fuldstændigt billede af, hvad feltet rummer. I første omgang er det blot mit håb, at jeg med et par eksempler fra praksis kan vække interessen hos alle jer, der til daglig underviser og interagerer med børn. For sagen er nemlig, at det er hos børnene, at det hele starter.

Tag børns undren alvorligt

På trods af mange diskussioner gennem tiden, er det nogenlunde klart for de fleste, at børn undrer sig. Nogle gange omsætter børn deres undren til spørgsmål, andre gange forbliver den tavs. Uanset hvad, så er børns undren udtryk for deres forsøg på at forstå og begribe verden og dens mange komplekse sammenhænge.

Når børnene i 1. klasse kommer med udsagn som Hvorfor falder vi ikke af jorden, når den drejer? eller Hvorfor sidder fuglens øjne på kinderne? er der tale om filosofiske spørgsmål, som er udsprunget af undren.

I mit møde med især indskolingsbørn rundt om på landets skoler, dukker utallige forundringsspørgsmål op. De udtrykker en grundlæggende nysgerrighed på livet, en motivation for at forstå. Og i modsætning til så meget andet, som sker i skolen, så udspringer de filosofiske spørgsmål først og fremmest af børnenes eget levede liv, deres erfaringer og tanker.

Uanset hvordan man i praksis griber det an eller hvilke argumenter, man begrunder det med, så må det til enhver tid være skolens opgave at tage børnene og deres undren alvorligt. Dette gøres først og fremmest gennem en filosofisk praksis – eller med andre ord ved at praktisere filosofi med børn.