Professor i statistik ved Danmarks Pædagogiske Universitet Peter Allerup var blandt andet i Folkeskolen nummer 34 meget hurtig til at dømme Venstres analyse og ranglistning af kommuner ud fra skoleelevernes karaktergennemsnit for ubrugelig. Nu udråber selvsamme professor Allerup med flere danske gymnasieelever som nummer et på en rangliste blandt unge fra 16 lande.
Jeg må derfor undre mig over, at det er muligt at rangliste de unges demokratiopfattelse, men ikke tilsvarende at sammenligne karaktergennemsnit fra folkeskolen. Hvor er forskellen på at sammenligne karakterer fra forskellige skoler med spørgeundersøgelser blandt elever fra 16 lande? Professor Allerup udtalte nemlig, at »hele rangordningsfilosofien ligger under for, at man bliver nødt til at betjene sig af meget begrænsede og stive variable i rangordningen«. Det forekommer mig på den baggrund, at Peter Allerups kritik af brugen af karakterer som sammenligningsgrundlag er hul, hyklerisk og politiserende.
Jeg glæder mig til at få afklaret, hvad professor Allerup egentlig mener om ranglistning. Og hvem ved, måske er karaktergennemsnit alligevel igen brugbart statistisk materiale, der tåler sammenligning?
Hykleri ud over alle grænser
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.