Hvorfor satser kommune på læringsstile?

Både som lærer og som borger må man undre sig, når man ser, at mange kommuner presser læringsstile ned over skolerne.

Århus Kommune, hvor jeg arbejder, bruger i disse år ekstraordinært 7,1 million kroner på at indføre læringsstile.

Teorierne om læringsstile, efter inspiration fra amerikaneren Rita Dunn, bygger på et læringssyn, der tager sit udgangspunkt i behaviorisme og neuropsykologi, og denne tradition sætter læring lig med optagelse af ny information. Dunn ser det som lærerens opgave at tilrettelægge det fysiske undervisningsmiljø, så eleverne får nye informationer så let som muligt. Læring - eller optagelse af information, som det kaldes - ses som respons på forskellige stimuli. Derfor er der i højere grad tale om, at der efter disse principper behandles informationer, snarere end at der finder læring sted. Læring er en dybere og mere refleksiv proces.

Rita Dunn har som én af sine grundantagelser, at generne må tilskrives over tre femtedele af den samlede påvirkning af et menneske, og gennem særlige test identificeres det enkelte barns såkaldte læringsstil, og eleverne kategoriseres så efter disse stile.

Selvfølgelig skal vi som lærere differentiere undervisningen, men skal det nu ske efter påståede genetisk betingede forskelle? Hvis vi differentierer efter læringsstile, har vi samtidig accepteret et genbaseret menneskesyn. Kan vi det?

At det er genbaseret, betyder, at et menneskes læringsstil i høj grad ses som noget medfødt og som noget, der kun gradvist kan ændres gennem livet. Er det en sådan undervisning, vi ønsker, der skal præge vores skole?

For mig at se fører det til et undervisningsmæssigt fokus på paratviden. Selvfølgelig skal eleverne lære sig en vis portion paratviden i løbet af deres skoletid, og gør de det i undervisningsmiljøer, hvor der arbejdes med mange indfaldsvinkler, er der ingen tvivl om, at læringskvaliteten højnes. Det ved enhver underviser. Men jeg undrer mig over, at landets næststørste kommune satser så mange penge på dette begrænsede område.

Hvad er det, kommunen vil? Skal århusianske elever være bedre til at huske informationer? Eller er det måske tanken om målbar paratviden, der lokker?

Der er ting, elever skal lære udenad, men det undervisningsmæssige fokus bør i langt større grad være på læring frem for på informationsbehandling. Det er vigtigere at prioritere tid, hvor eleverne aktivt opsøger, eksperimenterer, reflekterer, diskuterer og forarbejder viden og sammenhænge.

Der kommer hele tiden nye pædagogiske strømninger, som dygtige, udviklingsorienterede lærere afprøver. Det kaldes metodefrihed. Men hvor er metodefriheden, når alle elever skal læringsstilstestes, og undervisningen skal tilrettelægges efter elevernes individuelle læringsstile?

Det er positivt, at en kommune satser på at udvikle folkeskolen. Men at bruge millioner på læringsstils­implementering, kan vel diskuteres, når der samtidig er andre områder, hvor der i den grad savnes penge?

Forkortet af redaktionen.