Hvorfor kan gruppeeksamener blive godt for skoleeleverne?

Hvis der er noget, der kan være med til at udvikle væsentlige personlige kompetencer, som kreativitet, samarbejdsevner og realitetssans, så er det gruppeeksamener samt projektopgaver i grupper. Afhængigt af, hvordan skolerne forbereder eleverne på gruppeeksamener og projektopgaver, kan eleverne også udvikle mere af det selvværd, der skal til for på eget initiativ at stå frem foran en gruppe (eller en klasse) og fremføre sine idéer. Den gode Folkeskole vil være den, der i den daglige undervisning giver eleverne oplevelser, der minder om og forbereder dem på gruppeeksamener. Og har eleverne først fået smag for de succesoplevelser samt den positive og konstruktive kritik, der kan følge med sådanne oplevelser, så vil selvtilliden også kunne stige en del. Og eleverne vil i sådan undervisning i høj grad også kunne inspirere og motivere hinanden til en generelt større faglig indsats. Det sidste f.eks. når de gruppevis skal sætte sig grunddigt ind i et problem og finde en løsning, inden gruppen skal fremlægge det hele for resten af klassen.

Og børnene vil få hårdt brug for netop kreativitet, samarbejdsevner, realitetssans, selvværd og selvtillid. Sådanne personlige kompetencer skal de ikke kun bruge og videreudvikle igennem deres ungdomsuddannelse, men især også på det for de fleste efterhånden meget globale arbejdsmarked, hvor de senere skal kunne indtage en position, hvor de kan være med til at producere de produkter (varer, service og andre tjenesteydelser), der kan konkurrere med andre landes producenter.

Sådanne produkter udvikles bedst i et samarbejde mellem mennesker, som har udviklet de nævnte kompetencer, og som til sammen (ikke hver for sig) ligger inde med den forskellige viden, der skal til for i et kreativt samarbejde at udvikle det samlede produkt. Derfor er det vigtigt med gruppearbejde, projektopgaver i grupper samt gruppeeksamener i Folkeskolen.

Og det samlede produkt skal helst indeholde en så kreativ anvendelse af den sidste nye viden indenfor de forskellige områder, som de samarbejdende hver især har specialiseret sig i, at det færdige produkt bliver så tilstrækkeligt attraktivt (og også gerne banebrydende / innovativt) for den efterhånden meget globalt handlende forbruger, at sidstnævnte vil efterspørge og købe lige det produkt.

Og enhver virksomhed, der skal kunne skabe sådanne produkter, skal også i en eller anden grad kunne forudsige, hvad den globale forbruger ønsker. Meget men ikke alt kan forudsiges gennem markedsundersøgelser. Derfor forudsætter det en udviklet realitetssans, at ramme mest rigtigt i forhold til konkurrenterne på det globale marked. Ellers kommer virksomheden hurtigt til at lave noget, der ikke kan sælges. Og den sans udvikles også bedst i et samarbejde mellem flere i grupper, hvor de forskelliges viden og idéer til produktet skal passe sammen. Der skal med andre ord udvikles en kompetence, der klæder den enkelte på til at indgå de nødvendige kompromisser med de andre og dernæst tilpasse sin egen del af produktet til virkeligheden (altså realitetssans). Og lige præcis kompromisser er ret væsentlige for samarbejdsevnen.

Sådan produktudvikling sker naturligvis ikke direkte allerede i Folkeskolen. Men de personlige kompetencer til senere at kunne indgå i sådanne grupper udvikles bedre, hvis det påbegyndes tidligere i livet.

Samtidigt med at eleverne udvikler de ovennævnte kompetencer, udvikler de f.eks. samtidigt den vane, der ligger i det at bringe sine egne idéer på banen i samvær med andre mennesker i en gruppe. Hvis eleverne først skal til at udvikle disse kompetencer, når de er kommet igang med en uddannelse efter skolen, så bliver det svært samtidigt at nå at lære det faglige indhold på den valgte uddannelse. Derfor er det vigtigt, at eleverne udvikler kompetencerne i Folkeskolen.Og mennesker, der bedre kan bringe sine egne idéer på banen vil leve langt mere ægte og på sigt i højere grad kunne siges at realisere sig selv sammenlignet med mennesker, der lever falskt fordi de blot følger de andres idéer uden selv at være klædt på til at komme med egne indspark til det samlede produkt. Førstnævnte mennesker vil være langt mere glade, lykkelige og friske, imens sidstnævnte inderst inde vil være mere sure, ulykkelige og frustrerede. Det sidste vil måske føre til sygdom på længere sigt. Raske mennesker er bare mere produktive. Derfor vil genindførelsen af gruppeeksamenerne på sigt måske også føre til en bedre samfundsøkonomi.

Ovenstående forudsætter dog, at Folkeskolen i den daglige undervisning forbereder eleverne på gruppeeksamenerne gennem gruppearbejder, projektopgaver i grupper m.m. og gerne i flere fag end dem, de aktuelt skal gruppevis op i. Og det forudsætter at det også bliver en del af den daglige undervisning, at eleverne skal lære at give og modtage konstruktiv kritik. Og, hvis Folkeskolen udvikler sådan et godt læringsmiljø med gruppeopgaver og projektopgaver, der forbereder eleverne på gruppeeksamener, så vil mange af de elever, der ellers risikerer at udvikle tilbageholdenhed og gå ud af skolen uden at have udviklet tilstrækkeligt selvværd og selvtillid, måske i stedet udvikle alle de personlige kompetencer, der er særdeles nødvendige både på uddannelserne efter Folkeskolen og på arbejdsmarkedet.

Samfundet har jo langt mere gavn af mennesker, der har lysten og modet til at komme på banen med deres kreative løsninger til nye produkter, samfundets problemer osv. end det har gavn af mennesker, der (som nogle andre meget aktive debattører desværre mener) bare skal have lært en masse faglig viden, som de så tilsyneladende bare forventes at kunne anvende senere i produktionslivet på arbejdsmarkedet. Og denne anvendelse forventes tilsyneladende bare (efter nævnte debattørs opfattelse) at kunne ske uden at skolen skal have hjulpet dem med at udvikle de personlige kompetencer til at anvende deres viden kreativt med realitetssans samt fremføre deres kreative idéer for andre mennesker i det samarbejde, hvor nye produkter bliver til på virksomhederne.

Det er for sent først at skulle udvikle disse kompetencer senere i uddannelsessystemet eller på virksomheder, da eleverne så vil være blevet for snævert synede, urealistiske og indelukkede i deres individuelle (ikke samarbejdsorienterede) jagt på viden uden at vide, hvad det vil sige at anvende sin viden kreativt.

Uden en Folkeskole, der også udvikler de personlige kompetencer, risikerer eleverne at være lige så fortabte, som nogle mennesker, der ikke allerede som elever i grundskolen havde udviklet den autoritetstro personlighed, der mere eller mindre blindt kunne adlyde ordrer i industrialderens produktionsvirksomheder. Sidstnævnte blev oftest bedt om at gå pga. samarbejdsvanskeligheder. I dag har virksomhederne brug for helt andre og flere personlige kompetencer i produktionen af både varer, service og andre tjenesteydelser. Og de personlige kompetencer udvikles bedst samtidigt med at personligheden udvikles, nemlig også i Folkeskolen.

Jeg håber nu, at der er én eller flere, der vil komme med enten lidt opbakning til ovenstående eller med et konstruktivt alternativ eller konstruktiv kritik til det.

Og helst nogle kommentarer, der ikke handler om, hvordan det ene eller det andet forhold (som f.eks. den delte skole) har været godt engang i fortiden.

Men, hvis kommentatoren ikke går ind for mine idéer, så gerne noget konstruktivt om, hvordan skolens undervisning i dag ellers kan organiseres og udvikles, så børnene forberedes ordentligt til uddannelse og arbejde på arbejdsmarkedet i det efterhånden meget globale produktionsliv. Og med produktionsliv menes her alle de arbejdspladser, hvor der laves produkter i form af varer, service og andre tjenesteydelser.

Hvis grundskolen engang delte eleverne og samtidigt i nogles øjne fungerede bedre end i dag, så er det rent faktisk ikke sikkert, at det er pga. nævnte deling, at skolen fungerede bedre. Måske er det helt andre årsager til, at skolen i nogles øjne fungerede godt! Og fordi at gruppearbejde eller gruppeeksamen i nogles øjne ikke fungerede godt engang i en fortidig skole, så er det jo ikke sikkert, at det vil fungere dårligt i dag.

Grundskolen i Danmark er flere hundrede år gammel. Derfor har vi ikke behov for, at der er nogle der hele tiden siger noget i stil med: "Det har vi prøvet, så det dur heller ikke i dag". Nej, den går altså ikke, vil jeg lige sige. Måske dur det netop i dag, fordi Verden udenom Danmark har forandret sig. Så derfor vil gruppearbejde, projektopgaver i grupper samt gruppeeksamener måske virke bedre end det nogensinde har gjort i nogen forhistorisk skole.

Glæder mig til at læse eventuelle konstruktive kommentarer i form af konstruktiv kritik eller konstruktive alternativer til ovenstående.